|
 Ilse Sand Venlige Øjne på dig selv
158 sider
Gyldendal Ilse Sand har meget at byde på. Hun er psykoterapeut og tidligere sognepræst, har en stor viden på sit felt, og det er ganske tydeligt gennem hendes omfangsrige forfatterskab, at hun har arbejdet meget med sig selv og sit indre og gennem tiden har brugt dette til at udvikle sig selv og hjælpe sine klienter.
Nu har vi så fået en ny bog fra hende. Alene titlen er det hele værd. Venlige øjne, venlige øjne, venlige øjne. Smag lige på ordene. Hvor er det en venlig titel, hvor er det en kærlig måde at se på verden, at se på sig selv, at se på andre mennesker.
Jo mere vi omfavner os selv, jo mere kærlige vi er ved os selv, jo mere, vi accepterer os selv og giver os selvudtryk, des mere hele bliver vi som mennesker.
Det er budskabet i bogen, og det bliver nuanceret i en grad, gennem cases, forklaringer, teorier, øvelser, at vi alle kan være med.
I et let forståeligt, ganske dagligdags, engagerende og alligevel næsten henslængt sprog får vi at vide, at bag skyld ligger indadvendt vrede på lur, at der altid er to sider af en sag, som man så desværre er i risiko for at se for sent, at jo større ansvarlighed, des større chance for skyld og dårlig samvittighed, hvordan vi bliver klar over, at vi taler fordømmende til os selv (som vore forældre gjorde det), og at man nu og da ikke kommer uden om at blive upopulær. Forstået sådan, at sætter man andres behov før sine egne, er det nok noget, der giver pote nu og her, men på sigt kommer relationen i fare, og derfor er det bedst at sætte sine egne behov først halvdelen af tiden, så der udvikler sig en meningsfyldt og glad relation.
Her er Ilse Sand meget kærlig og forsigtig i sit ordvalg, for hun opfordrer ikke til, at man skal fare frem som stupid egoist og på en mig-mig-mig-konfronterende måde først og fremmest tænker på sig selv. Her er forfatteren virkelig i behandlerrollen, idet hun godt ved, at mennesker med hang til dårlig samvittighed ikke med et bare kan sætte sig selv forrest.
Sådan er det hele vejen gennem bogen. Gode og solide holdninger med det psykologiske fundament i orden, OG serveret på en god og kærlig måde.
Visse steder undervejs i læsningen bliver man rørt, som da det tidligere ægtepar mødes 12 år efter bruddet og får talt ud og tilgivet hinanden. Måske dette kan bruges af par, der ligger på kanten af en skilsmisse til alligevel at kunne mødes og nå hinanden, og at det i hvert fald ikke skal vare 12 år.
Man får en læseoplevelse, der fortæller, at der ER udveje, at man KAN klare tingene, før det går galt. Og får på en sund og naturlig og respektfyldt måde anvist, hvad der måske er årsagen til ubalancerne i livet.
Og vi får at vide, at skyld KAN bruges konstruktivt nu og da, og at man kan blive gode venner med sin frygt og glemme de opslidende kampe. Som at pine selv, fordi andre har det skidt, når man selv har det godt, eller at man måske får dårlig samvittighed, hvis man ikke tager telefonen.
Ilse Sand har som i nogle af sine tidligere bøger anvendt personlige tests. Vi synes som tidligere, de kan være svært tilgængelige ved udregning og score, men det er en smagssag.
Alt i alt: En bog der kommer vidt omkring familiær kontekst, psykologisk indsigt og muligheder for at rumme sig selv og ændre ens liv til det bedre. Vi har tidligere anmeldt nogle af Ilse Sands bøger på http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1398-savner-du-en.html og http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1279-introvert-eller-saerlig-sensitiv.html og http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1045-vaerktoj-til-hjaelpsomme-sjaele.html
|
