Hanne Klitgaard Larsen
Spark døren op og træk livet ind
359 sider
Trykværket 

Midt i en coronatid er det både lærerigt og sorgfyldt at læse om, hvordan et offer for poliodpidemien i 1952-53 oplever verden og ikke mindst, hvad en epidemi KAN have af konsekvenser for et menneske, og hvordan man med et optimistisk livssyn og et kæmpedrive får det optimale ud af situationen.
Bogen er et vigtigt vidnesbyrd om, hvordan man KAN leve et liv som aktiv på trods af et alvorligt handicap. 

Siden sit første år har forfatteren været handicappet med de følger, som børnelammelsen gav hende. Her i 75-året for PolioForeningens stiftelseudkommer bogen som et bidrag til foreningens historie.
Forfatterens metier er ifølge hende selv, at hendes liv på trods af hendes handicap har oplevet et liv, ikke nødvendigvis med forhindringer, men med udfordringer og lyst til livet. Skolegang, et rigt højskoleliv, uddannelser som pædagog, beskæftigelsesvejleder og terapeut er det blevet til - vel at mærke på hendes egne præmisser.

Hendes metier er også tydeligt at anskueliggøre, hvor vanskeligt det kan være som handicappet at blive set som ligeværdig i samfundet. Hvordan man medmindre man er robust, humoristisk og med et pænt, menneskeligt overskud, kan blive udsat for en behandling af institutioner og systemer, der ikke af den handicappede altid synes fair, idet det ikke er på egne betingelser.

Hanne Klitgaard Larsen skriver godt. Rigtig godt endda. Hun veksler mellem at kunne fortælle om blodige armstumper ved amputeringer og til magtkampe mellem faggrupper på Geelsgaard. Hun fortæller om hidsige børn i sin klasse, om værksteder, arbejdsprøvning, om at spille guitar på aftenskole i Viborg, om fravær af pædagogiske overvejelser og hendes mening om personalets manglende pædagogiske og socialpsykologiske viden, om optog gennem Holstebros gader, om problemerne på Egmont Højskolen, hvor eleverne rev loftspladerne ned og blev uvenner med ledelsen og så til Amager Vandrehjem, sikkert det nuværende Danhostel, hvor hun med charme og overtalelse fik lov af et kristent forstanderpar imod deres vilje til at drikke alkohol på området.

Og hun fortæller levende om sine egne kriser og refleksioner, der både lærer hende noget og får hende videre i livet.

Sproget er levende og meget blomstrende. Og bogen som helhed får os som læsere til at tænke på, om der er steder i vort eget liv, hvor vi muligvis finder os i for meget og kunne sige fra -; enten med saglige argumenter eller med simpel charme.