Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Talende toner PDF Udskriv Email

Karl Aage Rasmussen
Talende toner
312 sider
Gyldendal

Det er dejligt, at der for 2. gang indenfor en kort årrække udkommer en biografi/historie om en af de helt store komponister.

I forordet gør forfatteren opmærksom på, at mange hidtidige kilder har været af svingende kvalitet, og at der igen og igen er dukket forkerte, fordrejede og ikke-checkede oplysninger om Händel frem. Også selv om de er blevet korrigeret andre steder.

Hvad og hvem forfatteren hentyder til, står ikke klart i forordet, og det kunne have været rart nok at vide allerede her, måske endda i en oversigt, hvor andre kilder har været upræcise og forkerte. Nu skal vi igennem hele bogen for at finde ud af, hvad han mener, og det er naturligvis også meningen . . . . Karl Aage Rasmussen skriver da også, at det nok er for meget at håbe, at han ikke selv er faldet i nogle steder. Hvad han siden i bogen da også fortæller, at han tidligere er . . . . 

Alt det har vi så ikke haft hverken evne eller tid til at eftergå. 

Men det er en nydelse at se, hvordan Karl Aage Rasmussen har været på togt i alskens kildemateriale og barberet godt og grundigt i de holdninger til mennesket og fænomenet Händel, vi måtte have.

Vi må også sige, at den nye bog fint følger den storhed og enorme volume, der herskede omkring Händel og hans værker.

Vi er rigtig mange, der har oplevet adskillige af hans store værker og elsker det af hans musik, som bliver spyttet ud i de æterbårne medier og i koncertsalene.

Og ikke alene får vi historien om Händel, hans gøren og laden både i hjemlandet og siden på de bonede gulve i London. Vi bliver også præsenteret for at ganske fint, overordnet billede af fortidens skarpe klassedelinger. Karl Aage Rasmussen gør her f.eks. op med tidligere biografier, hvor man vanemæssigt har betragtet Händels musik som en oratorie-komponist vendt mod de store masser.

F.eks. peger Karl Aage Rasmussen på, at Romain Rollands biografi fra 1916 peger på forbløffende popularitet, og at Händel er en kunstner, der taler både til og for folket.

Karl Aage gør her op med den forestilling, idet han påpeger, at intet af Händels musik blev skabt til hverdagsbrug hverken i kirken eller andre steder. Og så analyserer han, hvad popularitet er for en størrelse, og at begrebet næppe for 400 år siden havde sin berettigelse i bogen fra 1916.  Og så kommer han ind på forskellene i Händels egne meget høje lønninger og så almindelige menneskers. Ligesom han også gør op med tesen i andre litterære sammenhænge, at Händel var velgøreren selv, når fakta ifølge Rasmussen viser, at han reelt var yderst påholdende i forretninger og absolut ikke mere velgørende end folk i almindelighed. Og kommer videre ind på, at det efter datidens målestok ville være urimeligt at placere Händel i en over-, mellem- eller underklasse, idet de begreber slet ikke eksisterede for 3-400 år siden. Det var således pengene alene, der afgjorde, hvor på samfundets stige, Händel befandt sig; at han tilhørte en gruppe på mindre end en halv procent af datidens befolkning, der var virkeligt velhavende, og hans samlede aktiver ved hans død var på mindst 20.000 pund, en svimlende sum dengang.

Forfatteren går endnu mere til stålet, når han afviser litterære påstande om, at Händel havde tabt mange penge på investeringer og derfor begyndte at gøre op med publikummet fra adel og overklasse og vende sig mod de bibelske udtryksformer og tekster, som var kendt af alle og enhver og dermed måske kunne høste massernes gunst.

At han ligeledes skulle være tilskyndet af fremsynede, demokratiske værdier om at udvide mulighederne for folk, der ikke havde råd til at overvære hans opførelser, er der ingen som helst tegn på, skriver Karl Aage Rasmussen.

Således er det som nævnt en nydelse at se, hvorledes forfatteren gør op med andre eksperter og biografier. Det gør noget ved vor oplevelse af kildekritik i bred forstand. Så alene herfor tak for det.

Om Karl Aage Rasmussen på enhver måde har fat i hele sandheden, vil vi aldrig få at vide. Men en ting er sikkert: Nærværende biografi er et fantastisk billede af en mester, der har givet os så mange toner, som vil leve videre også de næste mange hundrede år.