Ole Thage
Lærerstreger
321 sider
Hovedland

Anmeldes 7. maj

Sløk, Karen Blixen, flygler, Chopinvalse, historiefortællinger fra Napoleon til Franco, teksten til As Time Goes By, alle mulige pejlemærker ud i fortiden får vi i denne fortættede roman, der er skrevet af en velbevandret oversætter, som nu har haft lyst til at prøve kræfter med selv at skrive.

Det er han sluppet godt fra.

Man skal tage højde for, at forfatteren qua sin alder, 92, har noget at byde ind med, som mange forfattere ikke har. Nemlig, historie, kultur, oplevelser og historier længere tilbage, end man umiddelbart vil kunne huske. Og i professionelt øjemed indgående kendskab til vægtige forfatteres prosa og research.
Det har lagt sig i sproget, i handlingen, i episoder, i dialoger, overalt i bogen. Det er en nydelse, omend vi som læsere skal indstille os på at opleve andre ting, end i en vanlig one-more-of-those-udgivelser.

Hovedpersonen er Torben, der er vokset op i, som det hedder i pressebrevet, et hjem med mere end et klaver. Han bliver ansat i WHO, siden bliver han gymnasielærer i København, og så bliver han ansat på et lærerseminarium, hvor han bliver optaget af, hvad der sker med den såkaldte almene dannelse.

Læser vi her forfatterens behov for at give yngre generationer en lille løftet pegefinger. Ikke til at vide, men er det hensigten, så er det fint. 

For man bliver grebet af romanen, dens sprog, opbygning, hang til veloplagte taler ved middage, musikalsk underholdning, Evert Taube-nostalgi, lange, lange sætninger at fordybe sig i.

Redaktionen af bogen har set stort på vanlige afsnit og ophold i teksten, og det er flot grebet, idet det passer ganske fint ind i den tidslomme, som bogens handling befinder sig i, og som kalder på fordybelse, og hvor miljø og indhold betyder noget mere end form og figur.

Bogen er opdelt i kapitler. 1,2,3,4,5 osv. ikke noget med at de hedder noget, det skal læseren selv finde ud af og motiveres af den nysgerrighed, man bliver drevet af fra forrige kapitel sidste sætning.

Vi kommer også omkring Varde i Vestjylland, ligesom Billund, Rødovre og Himmerland også er med, og det er med til at understøtte bogens troværdighed. Opfindsomhed og personudvikling er der nemlig rigeligt af i bogen, så det er godt, der er noget, der holder handlingen nede, hvor vi kan forstå den.