Anders de la Motte
Efterårssorg
485 sider
Modtryk

Vi har ikke helt grejet, hvorfor næsten hvert kapitel skal begynde med efteråret 2017. Jo, for handlingens og fokuseringens skyld kan vi godt se det, men det virker distraherende og lettere overflødigt.

Nå, men bortset fra det er der tale om en skøn, tyk krimi, der er mere end velanrettet her midt i corona-krisen, hvor vi næsten alle et eller andet sted har lidt mere tid til overs end ellers.  

På bogens bagside bliver vi fortalt, at her er tale om en intens, psykologisk krimi; en opfølger på den meget spændende og anerkendte Sensommerjagt.

Den brillerede noget på krimisiderne rundt omkring, og er man til den genre og Andes de la Mottes flotte måde at skrive på, så bliver man i hvert fald ikke skuffet over den her.

Det er en stærk thriller, med meget fine miljøbeskrivelserr, en spændende historie og interessante figurer.

Anna Vesper overtager stillingen som politichef i 2017, og en 27 år gammel sag vækker hendes opmærksomhed. Det skorter ikke på advarsler mod at røre ved den gamle sag, men det gør hun altså alligevel. 

 På et tidspunkt forsøger Anna at begynde på et nyt liv langt væk fra Stocholm sammen med sin datter, men det lykkes ikke, og der er en god psykologi i at fortælle, hvordan man kommer videre efter at have måttet opgive så radikal en ting.

Dybest set er Efterårssorg en tragisk historie om en ung mand, der med hele livet foran sig, mister det. Var det mord, var det selvmord? Under alle omstændigheder er det trist og sørgeligt, han ikke er her mere, og det vækker godt nok nogle følelser i læseren, at vi i diverse flashbacks er vidne til hans sidste timer. Og hvorfor lykkedes det så aldrig for forældrene at komme videre??

Krimien er en god historie om at acceptere og at kunne rumme de valg i livet, man nu engang træffer.

Bogen er helt uforudsigelig, og den er lige så meget et familiedrama som en krimi. Familedrama kan overgår de bedste krimier, forstås, og det giver bogen her en god opskrift på.