Linda Castillo
Vanæret
328 sider
Politikens Forlag

Det er altid god læsning, når en forfatter lader sit kendskab til andre kulturer forgrene sig i en krimi. Det bærer nogle gange plot og handling stærkere igennem end med ordinære virkemidler.
Her i den nye bog om politichefen og den tidligere amishpige, Kate Burkholder, bruger forfatteren igen sin viden om de meget isolerede amish-samfund.
En ældre amish-kvinde bliver myrdet, hvorefter Kate dykker ned i sagen, og det bliver så et kapløb med tiden. For den myrdede kvindes familie er velansete i amish-samfundet, og den er ikke begejstret for, at der bliver stillet for mange spørgsmål....

Handlingen tager sit udgangspunkt i Painters Mill i Ohio; en stat hvor der ligger flere, forskellige amish-samfund. Forfatteren er opvokset i nærheden af et amish-samfund og har altid syntes, samfundene var spændende. Det skinner da også igennem i bogen, som fortæller en del om samfundene og den orden, der altid hersker her, og den måde, hvorpå de forsøger at beskytte sig selv og hinanden på.

Vi er f.eks. vidne til alle tiders forhørs-situation, hvor Edward Graber på alle måder forsøger at forsvare sin søn, da han bliver bedt om at redegøre for sin færden.
Linda Castillo har en meget fin og super-realistisk måde at beskrive detaljer på. Alt lige fra kørslen i bilen ud af Township Road og til, hvordan en gruppe mænd i øsende regnvejr går og leder efter spor . . . 

Kulturen, traditionerne, troen og stoltheden over at være swartzentrubere skinner igennem i bogen, der med de andre i serien er et pragteksempel på, hvordan man på en relativ lille plads kan få historie efter historie til at udspille sig; måske netop fordi samfundene er så lukkede, skulle man sige skeptiske, overfor omverdenen.

Vi får rigtigt gode beskrivelser af livet i samfundene, bl.a. af amishmænds typiske beklædning: Lå arbejdsskjorte, mørkegrå bukser med seler, marineblå jakke og flad hat.

Forfatteren er god til at lade sin hovedperson stille spørgsmål til folk i samfundene for så at holde pause, vurdere deres blikke og lige så langsomt lade dem forblive uskyldige eller røbe, om de ved noget . . . 

Flot detalje.

Der også kommer ind på, hvordan politifolk må have det undervejs i opklaringen af et mord.

Når man er politibetjent og arbejder med en sag om et forsvundet barn, er det sidste, man har lyst til, at opgive håbet. Når man er slidt op til sokkeholderne, usikker på fremgangsmåden og overvældet af dårlige nyheder og blindgyder, er det udelukkende forventningen om et positivt resultat, der holder en kørende.