Georgia Hunter
De heldige
475 sider
Hr. Ferdinand

Håb, længsel, optimisme og livsmod er for det meste de ingredienser, der danner grobund for mangen en roman om Holocaust. Denne er ingen undtagelse. 

Det, der så alligevel bringer den helt i front, er dens basering på virkelige hændelser, total true story, samt dens måde at beskrive den menneskelige styrke, relationer, sammenhold og kærlighed på -; midt i al nøden, elendigheden, de forfærdelige begivenheder og ydmygende tilstande så langt øjet rækker. Der var en ydre fjende at kæmpe imod og så sandelig også en indre. En lille djævel der ville have en til at opgive alting -, og så den menneskelige ånd, som driver en videre.

Så er der det ved det, at bogen har den totale stemning af optimisme og godhed, som binder os alle sammen, som når ud til læseren, lige fra begyndelsen af bogen. Det fungerer rigtig godt, idet vi bliver smittet af stemningen og varmen med det samme, og uanset hvad der sker undervejs i bogen, så er vi klar på, at alting ender godt eller i hvert fald langt bedre end de vilkår, man bliver tilbudt i øjeblikket.

Det kan man som læser bruge i alle andre perspektiver af sit eget liv. 

Under ti procent af de polske jøder overlevede 2. verdenskrig. Familien Kurc fra Radom gør. Hvorfor de gør og mange år senere, så sent som stadigvæk, kan mødes med alle deres efterkommere, og selv om snart alle bor ud over hele kloden, det skal man læse bogen for at finde ud af. Hvad er det, der gør, at nogle har gener til overlevelse, hvad er det, som gør, at håb og kærlighedens længsel er nok til at holde nogle i live, mens vi har hørt om de gruopvækkende scener, hvorunder mange andre måtte bukke under.

Vi møder familien første gang i 1939, tre generationer endda, og mærker det store sammenhold, og heldigvis for det, for det er som sagt det, der smittende skal bære igennem, at den qua jødehadet og forfølgelserne snart skal blive spredt for alle vinde. Nogle undgår med opfindsomhed koncentrationslejrene, mens nogle flygter til Sydamerika, og andre bliver tvunget til sibiriske arbejdslejre. Selv om bogen er fyldt med optimisme, skal man ikke tage fejl af, at læsningen kan være barsk.

Undervejs i bogens kapitler får vi en delvis, historisk gennemgang af begivenhederne i de for Polen forfærdelige år. Det er med til at hæve kapitlernes indhold, idet vi som læsere kan bruge årstal og begivenheder som referenceramme til handlingen.

En svimlende dygtig skrevet bog, som det må have taget Georgia Hunter en enorm bunke research og interesse i slægtsforskning og sin families skæbne at få lavet. 

Billeder af familien får vi også, og eftersom bogens kapitler er kronologisk bygget op, kan man til en vis grad bruge den som historienotat.

Vi vil slutte anmeldelsen her ved at citere Genek Kurc, da han 28. juni 1940 ydmyget og fyldt med skyld står i en togvogn i Polen på vej mod det forfærdelige: Der må være en udvej.

Og det var der da også.