Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kobberslottet PDF Udskriv Email

 

 

 

Lotte & Søren Hammer
Kobberslottet
267 sider
HarperCollins

 

Lige så god som den første bog i serien, skulle vi hilse og sige. Serien er et bud på en historiefortælling, der gennem spænding, rørende personbeskrivelse og interessante og evigt aktuelle  lokationer på både humoristisk og nærværende vis siger, at man på hver sin måde kan overleve 2. verdenskrig trods mange odds imod sig.

Lyt blot til dansk-jødiske Kassandra, der mod slutningen af bogen underholder med vilde historier, idet folk på det tidspunkt mod krigens ende og såmænd også herefter har haft svært ved at holde tungen lige i munden og skelne mellem sandheder og løgne:

Eiffeltårnet er i triumf ført til Berlin, London er en rygende ruinhob, Churchill har hængt sig, Hitler har været i Japan og forhandlet alliance. Det halve af Europa er blevet erobret af ryskerne sammen med hele Afrika.

Når desperationen går ind, går forstanden ud, og så er der basis for både rygter og konspirationsterorier . . . 
Forfatterparret har i sin opbygning af bogen foretaget fin research og har pænt studeret, hvordan den skruppelløse Berja som Stalins bøddel som øverste chef for NKVD altid myrder flere end befalet i en landsby i forsøget på at opnå Stalins gunst.

 

Gennem kobberminedrift har Kassandras bedstefar opbygget en kæmpeformue. Han er stinkende rig. Men fokus er på forholdene i minerne for de fattige, for dem der slæber brødet frem og pengene til bedstefaderens store pengetank. Det er meget realistiske beskrivelser, råt for uforsødent, barsk og hverdagsagtigt. Vagter, spioner, opsynssmænd, hær og politi har bedstefaderen mere eller mindre i sine lommer for at forhindre, at oprøret blandet arbejderne bryder ud, og der bliver slået ned med hård hånd hver gang.

Her kommer et dobbeltsyn på tværs af billedet om den grumme rigdom, for vi får også en opfattelse af, at bedstefaderen trods alt gør, hvad han kan for at beskytte sine arbejdere.

 

Bogen har mange, forskellige delhandlinger, og det virker godt, for man bliver aldrig træt af at læse om nogle få personer, repertoiret bliver udvidet hen ad vejen, og man kan indvende, at man på så relativt beskedent antal sider, sker der lige lovlig meget. Men altså, på en eller anden måde virker det ok.

 

Kassandra er en snarrådig pige, som har en evne til at underholde, manipulere og charmere, så hende og familien kommer nogenlunde helskindet gennem krigen.

 

 

Læs anmeldelsen af første bog i serien her