Cecilie Ahern
PS. Jeg elsker dig for evigt
381 sider
Turbulenz

Bogen er naturligvis en opfølger til den store succes: PS: Jeg elsker dig for evigt, der udkom i midten af 0erne.

En stor bog om årene, der er gået siden Gerrys død, hvor Holly har forsøgt at skabe sig et nyt liv. Minderne om Gerry er der naturligvis stadig, den store kærlighed, hendes livs støtte og støttepunkt. Hun har fået arbejde i sin søsters genbrugsbutik og trives fint i sin anonyme tilværelse. 
Så opfordrer søsteren hende til at fortælle historien om Gerrys efterladte breve til en podcast. Og så kan det nok være, at tilværelsen ændrer sig for Holly.
Podcasten bliver en stor succes, Holly bliver et kendt navn, og nu bliver hun så kontaktet af en række personer, dødeligt syge, som selv ønsker at efterlade breve til deres kære.
Holly bliver konfronteret med en verden, hun ønsker at forlade.
Bogen handler  om det enorme potentiale, der ligger i at reflektere over og bearbejde den enorme sorg, mange af os bliver udsat for, når vi mister. OG at når vi går ind i den, tager den til os, og ikke mindst tager de gaver til os, som omgivelserne byder os, og ikke er bange for forandring, så bliver vi stærke og mere hele.
Afsættet er A, mens vi lander med benene på Å, så at sige.
Og det er bogen rigtig godt til at beskrive.
Forfatteren har efter vores mening fat i noget af det mest essentielle for, om folk kommer helskindet igennem en krise.
Evnen til at lade sig rive med af de forandringer, der kommer, og bruge de muligheder, der opstår.
Cecilia Horn lader også buddhismen få sine ord med på vejen, idet hun også kommer omkring livet, der er en lang forberedelse til at dø.
Forfatteren har skrevet sin bog, så den sagtens kan læses som selvstændig og uden, at man har læst den første. Hvilket også er ganske naturligt, for hvem kan lige få fat i den som ny på bogmarkedet.
Hun skriver meget indlevende, følelsesladet og naturligt.
Og er man til at læse noget, der kan frembringe en tåre eller to i øjenkrogen, så er bogen lige her.