Anne Holt
Vejrbidt
412 sider
Modtryk

Forestil dig at du har mistet hukommelsen. Vågner op i en brændende hygge på et snedækket fjeld. Man aner ikke, hvad der gik forud, og hvorfor man er her. Samtidig er man hårdt såret og kæmper sig desperat ud af hytten.
Det er vilkårene for Selma Falck, stjerneadvokaten, som Anne Holt nu har skrevet sin anden roman om.
Den brutale indledning efterfølges af et tilbageblik et par måneder tidligere, hvor Selmas datter, der ikke kan lide sin mor, Anine, skal giftes med en historieprofessor, der falder død om unger brylluppet. Temmelig dramatisk, og hvad skulle det nu til for, kan man næsten tænke, inden man som læser bliver præsenteret for det tredie drama: Den højreorienterede Tryggve Meyer har overtaget toposten i justitsministeriet efter, at tre FrP-ministre har måttet forlade embederne på grund af skandaler. Meyer modtager nu trusler fra både højre og venstre. Så truer hans kone med at forlade ham, hun bruger truslerne mod sig selv og datteren som påskud. Drama drama og skulle det ikke være nok, viser det sig, at justitsministeren er med i en gruppe, der skal forsvare Norge, hvis demokratiet er i fare.
At holde alle disse tråde samlet er en stor opgave for en forfatter. Vi synes, at det lykkes til en vis grænse.
Man kan indvende, at der er lovligt mange bolde i luften, og at Anne Holts politiske engagement og manifest synes at skulle bryde mere igennem og fylde mere end kvaliteten af det litterære inklusive plotsene. Omvendt så er det politikken, der ofte i forening med kapitalen har rigtig meget at skulle have sagt i verdens almene spænding såvel som spejlbilledet i litteraturens spænding, så hvorfor skulle Anne Holt ikke have lov til det, når det nu er det, hun gerne vil slå sig op på. Budskabet er næsten skræmmende aktuelt, og dog kan det alligevel genere handlingen, at hun forsøger at banke sin holdning ind i læseren med syvtommersøm. På den baggrund kan det være svært at komme fremad i handlingen på et splitsekund. Men det er vist heller ikke meningen.