Eddy de Wind
Endestation Auschwitz
260 sider
Klim

I 1943 blev den hollandske psykiater Eddy de Wind deporteret til Auschwitz. Forinden havde han i en gennemgangslejr i Holland mødt en sygeplejerske, han har forelsket sig i. Men nu er de blevet sendt til Auschwitz i et god. De to bliver skilt fra hinanden, Eddy ender i én barak, og Friedel, som sygeplejersken hedder, i en anden -; desværre en barak hvor læger som Josef Mengele og Carl Clauberg udfører medicinske forsøg på kvinderne.
Heldigvis er det to barakker, der ligger klods op af hinanden, og på den måde kan de to holde en vis form for kontakt under fangenskabet.
Alene det oplæg er jo noget, der rykker.
Bogen her udmærker sig ved, at den er skrevet, så vidt vides, i Aushwitz, at Eddy har gennemgået de pinsler og oplevet næsten alle de menneskelige tragedier, man forestiller sig at kunne blive udsat for i en af de berygtede koncentrationslejre med gaskamre, dødsmarcher, lystne SS-folk, frygtelige læger, blockältesten, total vilkårlighed i fornedrelse og vold, kampen for mad og om et glimt af kærsten i blot et par sekunder, som kunne redde dagen.
Sygepassere og muselmænd, der fik tærsk og det, der var langt værre, hvis lejrchefen eller andre kom og så, hvor dovne, de mente, de var, i forsøget på at overleve eller gøre en lille., god gerning.
Bogen er ok skrevet og leder naturligvis tankerne hen på, at døden i sådanne grumme situationer, kan være den ultimative udfrielse. Dybest set handler bogen om kampen for livet og kærligheden, der i ser ud som om, at den kan lykkes for nogle, der er heldige nok til at have en særlig tilgang eller uddannelse, og så de, der bukker under, fordi de opgiver, bliver syge og afkræftede og må give sig hen i håbløshed og afmagt.
Bogen er en gyselig fortælling om de forhold, man levede under i KZ-lejrene, og man kan siger, at Eddy muligvis overlevede på grund af sin uddannelse og så det fantastiske overskud, der måtte have skullet til for at beskrive forholdene i lejren, MENS han var der. Måske netop derfor kunne han overleve.
Eddy blev så tre måneder efter de russiske befrieres ankomst i lejren for at behandle syge, og hvilket afsavn, DET har været, i og med at hans hustru, Friedel, måtte forlade ham, ja det er en historie, der er flettet ind i grusomhederne.
En dybt bevægende læsning.
Bogen indeholder en mængde autentiske fotografier og illustrationer af originalen til bogen, og den fortæller også, hvordan de to elskende efter krigen havde meget store traumer, og hvad der så skete med dem.
Og til slut i bogen kommer der også en intellektuel analyse, ganske interessant, af forholdene i lejren og hos de mennesker, der skal leve i den, - overleve eller dø.
En bog der går under huden.