Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den der banker på PDF Udskriv Email

Kristina Ohlsson
Den der banker på
404 sider
Modtryk

 

En lækker spændingsroman fyldt med up-tempo, og som man skal give sig god tid til, for den er svær at lægge fra sig. Fortjener at blive læst i ét hug. 
Handling: 
Martins amerikanske ven dør, og han får mulighed for at overtage vennens andel i en antikvitetsforretning i New York. Martin stikker af til det store udland, selv om han egentlig skal til bryllup hos sin tidligere elskerinde.
Martin kommer tilbage til Stockholm, og det kan være, han på mange måder fortryder, han er taget til Staterne, for nu begynder mystiske ting at ske. Han finder nogle nøglekort til hotelværelser, begge lukket for renovering, det ene er endda i New York, og nøglekortene ledsages af pas og bibelskrifter.
Så får man en fornemmelse af, hvor vi er på vej henad.
International skummelhed og religiøsitet -, og nogle hentydninger til, at vennen, Henry, måske ikke helt er den, som Martin troede.
Så begynder det store puslespil med at finde ud af, - hvem er han så?

Saab, Paris, Scandic-hoteller, brand i Gamla Stan, Italien, computere der er sat ud af spillet, JFK og Air France - hele tiden er der genkendeligheder og spot-points at forholde sig til, og som gør, at vi som læsere hænger på, fordi vi enten har været der eller oplevet det, der sker.
Vi skal positivt langt hen i bogen, før vi får øje på et godt, gennemtænkt plot, hvilket gør, at vi må tilskrive bogen en af de beste, Krisina Ohlsson har skrevet.
Der er masser af rigtigt gode dialoger, en virkelig god handling og fine beskrivelser af personlighederne, som vi kommer til at kende godt. 
Forfatteren har en evne til at skrive på, der flot afspejler de forskelliges personlighed på, samtidig med at de taler med deres egen stemme.
Bogen er samtidig gennemsyret af et næsten stoisk fader-datter-forhold, og den underhandling spiller så voldsomt ind, at man må imponeres over det socialrealistiske, hun er i stand til at beskrive. På svensk hedder bogen Henrys Hemmeligheder, og vi skal da lige love for, at bogen er fyldt med hemmeligheder. 
And to him who knocks, the door will be opened . . .