Jan Faye
Klimaet under forandring - og hvad så
236 sider
Frydenlund 

Inde midt i bogen sætter bogen fokus på et meget væsentligt element i fortællingen om klimaforandringerne.
Forfatteren, der har sine helt klare synspunkter, fortæller, at  sålænge ingen med sikkerhed ved, at de bliver ofre for fremtidens ekstreme klimaændringer, så er det svært at overbevise folk om, at de selv kan blive udsat for klimaforandringerne. Han konstaterer, og det er da også psykologisk bevist, at vi som mennesker ikke kan lide forandringer på grund af deres indbyggede uforudsigelighed. Og at vi derfor ser hver ny katastrofe som en orkan, noget udenfor os, som vi ikke kan gøre noget ved
Vi skal bevæges for at flytte os, mener han, og uden en sammenkobling af krybdyrhjernens følelser og frontallappernes forstand, er vi ikke i stand til at handle for at imødegå fremtidens mulige klimakatstrofe.
Klimasagen appellerer til både håb og frygt. Et stærkt engagement i klimasagen synes blot at skabe unødig bekymring og nervøsitet for fremtiden. Vi ved godt, hvad der foregår, men sålænge, vi ikke er direkte berørt, så længe prøver vi at dæmpe frygten. Derfor taler vi ikke højt om, hvad vi bør gøre, men aldrig får gjort.
Og så sammenligner Jan Faye folks reaktion med Holocaust, hvor jøderne var handlingslammede på vej til udryddelseslejrene, fordi de ganske enkelt  fordi passiviteten indtraf.
Jan Boye har masser af interessante perspektiver i sin nye bog, der visse steder kan være ganske provokerende. Hvis man er til at omgås klimaændringerne på en videnskabelig og redelig måde med masser af matematik, etik, konsensus, moralkodeks osv., så er bogen et must. Meget behageligt sprog holdt i en pæn, akademisk tone.