Kassandra Montag
Efter syndfloden
432 sider
HarperCollins

Romanen er en historie om sorg, et mistet barn, og hvordan moderen vil gøre alt, simpelthen ALT for at finde sit mistede barn. Metaforen er godt på plads, hvor synbolikken består i, at det mistede barn måske ligefrem er den mistede Moder Jord.
For helt tydeligt, både ovenpå og underneden og mellem linjerne ligger klimaforandringerne og verdens foranderligheder konstant og lurer, og det er her, det bliver rigtigt interessant.
For hvordan navigere på ukendt terræn, der ligger vel et hundrede år ude i fremtiden, hvor de amerikanske kystbyer er forsvundet, hvor vandet totalt har taget over, og hvor Grønland er en fjernt beliggende koloni.
Kort fortalt har vi at gøre med en bog, der litterært er over middel, hvor menneskets overlevelsesinstinkter går hånd i hånd med angsten for tyveri af lagre af medicin, hvor man svømmer fra bjergtinde til bjergtinde, nærmest sådan lidt bibelsk og tilsat NOAS-ark-scenarier, hvor dyr bliver syge, hvor vand skal rationeres, og hvor alt bare er ad pommern til.
En barsk roman der udover at indeholder en fin handling også er noget af et hint til klimadebatten og en erkendelse af, at begrebet klimaflygtninge bliver noget, vi alle på egen krop eller tæt på snart kommer til at stifte bekendtskab med, såfremt vandmasserne får lov at stige.
Forfatteren bruger kendsgerningerne godt til at få os til at tænke over tingene, mere end vi gør til daglig, og den kunne være et varsel om den fremtid, der venter os om ikke så forfærdeligt mange år, såfremt vi ikke skrider til handling nu.
Der er masser af spænding i bogen, ligefrem action, vi vil ikke kalde det en katastrofe-bog, hertil er indholdet for seriøst. Men derimod en god bog med iøjnefaldende problematikker, der har ført til en katastrofe. Og nu skal vi så til at overleve - efter syndfloden.