Charlotte Engberg
Latter og lettere beruset
298 sider
Syddansk Universitetsforlag

Det er ikke latter, smil, glæde og humor, man normalt og som almindeligt menneske forbinder Karen Blixen med.  Forfatteren der gennemgik mange omvæltninger og sygdomme og menneskeligt ofte grumme vilkår i sit liv. Og som nok ej heller umiddelbart vil blive forbundet med at være folkets forfatter.

Charlotte Engbergs nye, kloge bog laver så temmelig meget og højst velkomment en del om på tingene, fokuserer på det opløftende og munterheden ved hendes forfatterskab og skaber grobund for nye læsere, der skal smage Blixens formidable litteratur, som har præget forfattere og skrivningen i generationer.
Det er ikke fordi, der ikke er masser af drama i bogen. Se blot på illustrationen af Andreas Achenbach, Skibe i Stormvejr ved den hollandske kyst 1854, hvor Blixen kommenterer det i sin fortælling, Syndfloden over Nordeney, hvor hun beskriver, hvordan havets rasen som overmægtig naturkraft kuldkaster civilisationen og dens arrangementer.
Tilværelsens skrøbelighed får f.eks. her en stor iscenesættelse og peger direkte hen mod et andet emne i bogen, nemlig de mennesker i Blixens værker, der overvejende har mistet grebet om og fodfæstet i deres tilværelse.

Men det er netop også i dramaet, man finder nuancerne i menneskesindene. Og fordi Blixen har gennemlevet disse sider og mestret at få dem ned på papiret, derfor har hun tiltrukket et enormt publikum. 

Man kan som læser af Blixens værker vælge at fokusere på det mørke, det melankolske, det triste i dramaet. Og man kan vælge at fokusere på modpolen, det opløftende, håbet, fremtiden, livet, vuggegaven, Guds skaberværk.
Begge dele, alle dele, har Blixen i sit forfatterskab, og det er en af årsagerne til, at det er blevet stående. Naturligt nok, kan man sige, at hun har begge disse sider i sig og er i stand til at bruge det aktivt. Efter sit lange ophold i sit elskede Kenya kom hun hjem til Danmark, syg, fattig og forkrampet af bl.a. den udeblevne kærlighed. Og har man en dyb trang til at skrive og evnen til at efterleve trangen og længslen, så er det naturligt nok ens egen livsanskuelse og livssituation, der vil præge værkerne. 



Og det er nu altså Charlotte Engberg, der er mere end almindeligt anerkendt for sine foredrag og udgivelser om Blixen, fokuserer på det spændende ved, at Blixen søgte det sted i livet, hvor man føler sig munter, i god stemning og ja, lettere beruset.
Hvem kan ikke bruge at få det at vide.
At tilværelsen i virkeligheden er let, berusende, omfavnende, dejlig, munter og glad, selv når det står allersortest til. Så er DET i virkeligheden blot en maske, der er sat på -; en af Blixens tydelige kommentarer til livet: Maskerne, forklædningen.
Engberg fortæller i bogen, at et vigtigt karakteristikum ved flere af Blixens fortællinger er morskab og leg, eller det som vi ikke har noget dansk ord for - FUN.
Den intense livsfølelse af mod, humor, munterhed, sans for det gakkede, eventyrlyst. Hun mener også, at det vrangvendte og overdrevne kan ses som afsæt for en særlig komik.
Disse holdninger, ja nærmest opfordringer til at læse Blixen med udgangspunkt i skønhed, opløftethed og latter, det er en kæmpestor del af bogen her, der indeholder mange smukke portrætter af f.eks. den unge herregårdsfrøken i Sorg-Agre, som Blixen naturligvis også har sine pragtfulde analyser af.
En bog der animerer og motiverer til ny eller fornyet granskning af Blixen, hendes værker og liv.