Peter Mogensen
Skyggespillet
532 sider
Turbine

Der er action, fart og tempo af næsten enhver tænkelig art i Peter Mogensens nye bog. Bestikkelser, trusler, mord og folk der ikke er bange for nogetsomhelst - andet end måske at mærke sig selv.
Hovedpersonen er Henrik Foss, Danmarks udenrigsminister og tidligere jægersoldat. Alene DET.

I Venstre er der opgør i den politiske top. Derfor kan statsminister Marie Lindberg og Foss selv være på vej mod exit, idet nogen vist overvejer et slags kup indefra.
Kriminelle netværk over hele Europa bestikker politikere til at se igennem fingre med menneskesmugling. De kriminelle har Foss i kikkerten. Foss får omvendt  nys om, at han gennem en oversigt over de magthavere der er styret af de kriminelle, kan forsøge at få ram på dem.
Spændende spændende.
Vi er lige om hjørnet i en fremtid, hvor vi nu har en Kong Frederik. En finte hvor forfatteren giver os et bud på fremtidens ragnarok i dansk og international  politik.
Det er tydeligt, at Mogensen som den forhenværende insider i dansk politik, han nu er, har haft en fest med at finde på og i romanform have mulighed for fra sidelinjen at beskrive nogle af de intriger og spændingsfelter, han gennem årene helt sikkert har været vidne til og har hørt om.
Hans evne til at få ordene ned på papiret fejler ikke noget. Til gengæld er der lige lovligt mange af de lidt for malende og svulstige, og han fraviger ofte et af forfatterens første paragraffer, show it dont tell it.
Efter vores mening er der ingen grund til at skrive, at en topchef ikke kan komme til for sine floskler og selvfedme. Det havde været rigeligt bare at beskrive det. Måske så lidt mere indgående, end tilfældet er her.

Marienborg, Dansk Industri, TV2News, H.C. Andersens Boulevard, velkendte steder hvor man, hvis man som læser følger med i politik og nyheder, ofte gennem medierne færdes. Vi er også et smut i Firenze for at spise på den berømte Fuor d´acqua på Via Pisana, hvor Peter Mogensen lader noget af et drama udspille sig. Og så videre til andre italienske byer.

Summa summarum har vi at gøre med en spændende bog. Den ER spændende. Og understreger, at har man gode ideer, og et godt forfatternavn, har man prøvet lidt af hvert i det politiske spil, ja så kan man godt slippe afsted med at lave en underholdende roman.
Også selv om man ikke helt mestrer et sprog, der ind imellem er på kanten af det komiske.

Det var nu, han skulle affyre, hvad han havde i sinde.

Hans vrælende teater over udsigten til at skulle genere sine fine chefer.

Af natur lidt af en Støjberg-klovn.

Og tanker der kommer flyvende som en tyfon fra et sted i Atlanten.

Aj aj, hvad sker der lige med sproget?

Den slags skulle altså ikke være nødvendigt, når man har et godt emne, et godt plot og gode karakterer på bedding.

Men altså igen. En underholdende bog med fokus på action, og her svigter den ikke med sit up-tempo.