Evolutionens menneske -
menneskets evolution
419 sider
Aarhus Uniiversitetsforlag

En på alle måder stor udgivelse. Stor i formatet, tung i kilovægt, fortættet skrevet og fyldt med illustrationer fra hjerner til julemalerier, der giver et billede af, at vi ved overordentlig lidt og overordentlig meget om, hvor vi mennesker kommer fra.
To yderst velskrivende forfattere har gjort vi læsere den tjeneste at forsøge at forske i, hvordan mennesket er blevet et menneske, og hvordan vores kultur er opstået.
Det, må man sige, at lykkedes formidabelt.
Opdagelser og nyeste forskning omkring mennesket, Homo Sapiens, tilblivelse bliver ændret i takt med forskningen. Hidtil har man antaget, at Homo Sapiens var 200.000 år gammelt og oprindeligt kommer fra det sydlige og østlige Afrika.
Men nye fund i Marokko kan fortælle en anden historie.
Udover disse store linjer har bogen en utrolig masse andet at byde på. Den fortæller nogle teorier om, hvordan monogami sandsynligvis er opstået. Den fortæller, at den hyppigste dødsårsag udover alderdom i USA er selvmord og mord. Tabellen er dog fra 1995, og årstallet er lidt symptomatisk for flere af undersøgelserne og tabellerne rundt om i bogen. Lidt forældet vil man kunne hævde. Dette skal dog ikke ses som en generel kritik, mere som en konstatering af, at forskerne er blevet optaget af, hvad der skete for årtier siden, hvordan undersøgelser og opdagelser fik fodfæste blandt videnskab og lægfolk. Og det betyder jo ikke nødvendigvis noget på bogens store klinge, der f.eks. åbenbarer, at Tabunhulen på Karmelbjerget i Israel har været beboet i 500.000 år, og at ilden så kom til cirka 150.000 år senere.
Bogen fortæller en masse om, hvordan de første mennesker er spredt fra Afrika og udover hele verden i et ganske fint netværk til Indien, Australien og Japan.
Den fortæller med andre ord en masse om, hvorfor Homo Sapiens koloniserede verden, og hvordan man indtog de kystnære områder og sammen forsvarede skaldyrsområderne med spydspidser.
Forfatterne fortæller også spændende og indlevende om rituel kannibalisme, der var en del af begravelses-ritualet for mange, mange år siden, og de går videre i detaljer om, hvem man måtte spise, at man skulle undgå blodsbeslægtede, og hvilke dele, der skulle brændes. 
Sågar krigskannibalismen unde formand Mao i Kina har fået sin plads i bogen. Ikke videre muntert at læse, hvordan lever er skåret ud og fortæret, mens offeret stadig var i live.
Bogen kommer yderst vidt omkring, og hvad man ikke har interesse i, springer man bare over og videre til det næste emne. Man skal nok nå bogen igennem og nå tilbage til det første emne for at se, hvor spændende forfatterne alligevel har beskrevet dette.