Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Jødefejden PDF Udskriv Email

jødefejden - bog

Bent Blüdnikow
Jødefejden
100 sider 
Aarhus Universitetsforlag

 

Det er såmænd ikke længere tilbage end i forrige århundreder, at Danmark var arnested for forfølgelser landsmand og landsmand imellem. Ikke rart at tænke på men hvorfor skulle vi være bedre end så mange andre.
Den grumme tid er skitseret på fremragende vis i den nye bog i forlagets serie om Danmarks-historier. Forfølgelserne gjaldt jøderne og udviklede sig til en decideret fejde, som opstod af mange, forskellige grunde. Økonomiske, sociale, antismitiske og religiøse. For bare at nævne nogle faktorer. Og når der så ovenikøbet var en statsbankerot in mente, og at mange pantelånere og jødiske långivere var en stor del af det finansielle spil, så var det jo passende at rette vreden mod netop jøder.
Udover det brød man sig i brede kredse slet ikke om fremmede med mærkelige vaner, kultur, sprog og særprægede udseender.
Hermed, må man sige, at der intet nyt er under solen . . . . 
Mange jøder kom også dengang til at indtage betydelige positioner i det kreative, intellektuelle og producerende samfund, mens pengene til gengæld sad på et mindretal af jøderne, mens rigtig mange var fattige.
Dette var et problem for det danske samfund, der dengang havde det svært økonomisk, og derfor blev der indført en lang række love netop vendt mod jøderne.
Det fik så nærmest en del af befolkningen til fysisk at gå fysisk amok på jøderne, hvorfor både konge og etat forsøgte at sætte ind med forordninger, der skulle dæmpe gemytterne.
Lige meget hjalp det dog.
Urolighederne spredte sig, og hurtigt blev København genstand for store uroligheder.
Som også blev vendt mod kongen.

Man må sige, at forfatteren har godt fat i emnet, og vi kan ved læsningen af disse blot 100 sider få et klart indtryk af, hvor voldsomme vore forfædre har været mod hinanden, og samtidig glæde os over at få indsigt i en tidslomme.
Knuste vinduer, oprør i masser af provinsbyer, jødiske begravelsespladsser og kampen for demokrati. Alt dette og meget mere får vi at vide i en meget dygtigt skrevet bog med stor historie på få sider.