Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vikingetid PDF Udskriv Email

vikingetid - bog

Else Roesdahl
Vikingetid
103 sider
Aarhus Universitetsforlag


En skøn, lille udgivelse om, hvordan blodet for århundreder siden flød i vore forfædres årer og stoisk og stolt skabte vort lokale, lille verdensherredømme. Bogen forsøger, hvilket lykkes rigtig godt, at beskrive de muligheder og evner for vikingerne, som måske ikke hidtil har været i fokus. Ganske enkelt fordi billedet af samfundene dengang er blevet forvrænget og forflimret af historierne om, hvor barbariske og grusomme, vi kunne være for rent ud sagt at få vores vilje og nå nye landvindinger.
Men går man nogle spadestik dybere, så tegner der sig også billeder af flittige mennesker, der var i stand til at skabe byer, smykker, kunst, runer, digte -, altsammen noget der er mega-spændende at læse om som baggrundsviden for, at vikingerne kunne udvikle og erobre de store landområder, de blev så kendt for.
Bogen fordrer på nysgerrighed og er en fantastisk appetitvækker mod større værker af vikingerne. Og man kan fint nøjes med den her, lille, kloge bog, hvis man er for optaget af nutiden til at kunne beskæftige sig synderligt med fortiden. 
Det lykkes forfatteren at inddæmme meget store dele af vikingernes tid på meget få sider.
Et godt skud.