Søren Krarup
Dansk genmæle
122 sider
Hovedland

Søren Karup har på sit forlag udgivet 12 essays, der tidligere enkeltvis er udgivet over en god snes år. Man kan sige, at det er Krarup, som vi kender ham, og dermed for tilhængere Krarup, når han er bedst og i sit es.
Han skyder ufatteligt skarpt mod dem, han mener er modstanderne. Fortalerne for kulturradikalismen,  fjenderne mod den ægte danskehed.
Man turde mene, at samme holdninger sagtens kunne komme frem uden verbalt at skyde med kanoner. Men som vi har lært Krarup at kende gennem tiderne, er det nu engang hans facon, og det er det, man må forholde sig til. Man må også forholde sig til, at dette er Søren Krarups efter eget og forlagets udsagn sidste indlæg i kampen for og debatten omkring danskheden.
Altså et eftermæle. Set på den baggrund og set på baggrund af, hvor Søren Karup står holdningsmæssigt, politisk, og at han altid har været en ægte stridsmand, så må man sige, at der er tale om et værdigt eftermæle.
Ingen tvivl om hvor han står. Ingen tvivl om hvem han er for, og hvem han er imod.
I bogen fremgår det, at han mener, at diskrimination er nødvendigt, hvis virkeligheden skal respekteres. Noget uundgåeligt i denne verden.
Han mener, at Europa TØR ikke stå fast på sit eget værdigrundlag og sin egen virkelighed.
Han spørger, om mon ikke den 3. juni 1983, dagen for Folketingets vedtagelse af den nye udlændingelov, måske er mere skæbnesvanger end 9. april 1940.
Han mener, at systemet Politiken ikke fatter noget, og det gjorde Svend Auken heller ikke.
Han mener at kunne dokumentere Bo Lidegaards overfladiskhed, og Søren Mørch har gåseleverpostej hængende i mundvigene, mens han vender tommelfingeren ned for Danmark. Maden smager ikke godt længere,
Isoleret set kunne man se nogle ligheder mellem Søren Krarup og en gnækkende hidsigprop, der skyder mod alt og alle, der er ham imod. Naturligvis er der dog en sammenhæng i bogen, såvel som i de holdninger, der er kendetegnende for de forskellige essays og for Søren Krarups person, som har givet ham den status, han nu har fået gennem generationer.