Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Sommerens hemmeligheder PDF Udskriv Email

sommerens hemmeligheder - bog

Nikola Scott
Sommerens hemmeligheder
351 sider
Turbulenz

En helt usædvanlig flot fortælling der bringer os tilbage i en tidslomme, hvor vi ser historierne om kærlighed spejler sig op i os med referencer til dagens parforhold, uforglemmelige og udfordrende.
Vi lander midt i 1939, lige før 2. Verdenskrig bryder ud.
Maddie glæder sig til, at søsteren kommer hjem. Da hun, Gerorgina, kommer hjem medbringer hun smukke og karismatiske Victor -; det viser sig dog at være ren overflade . .  .
Så er vi godt igang med historien.
Halvfjerds år senere møder den succesfulde fotograf Chloe, som vi også tidligere har mødt i bogen, den aldrende Maddie, der nu er en berømt børnebogsforfatter, og de to udvikler et venskab. Chloe bliver draget ind i mysteriet om, hvad der skete i sommeren 1939, og så er det, at Chloe begynder at tage sit eget liv op til revision.
For hun må sande, at andre menneskers skæbner vil fortælle hende noget.
Chloe har nemlig bestemt heller ikke levet sit liv i parforholdets dans på roser. Og er det for sent nu at fortryde?
Bogen er en fantastisk, nærmest fabelagtig dueltidslinjehistorie, og den serverer på et bræt alle kærlighedens aspekter. Fra det længselsfyldte til det grusomme.
Man bliver grebet af historien, der bliver slugt i et hug, som man kan bruge i sin hverdag til at reflektere over sig selv, sin egen og andres facader, og de grusomme skæbner.
En superskrevet kærlighedsroman løftet op på historisk og generationsniveau.