Sanne Udsen
Men nok om det
380 sider
Brændpunkt

En skæg bog hvor det første, vi lægger mærke til er, at forfatteren har fod på de fordele, der er ved at blive fyrre. At man kan forvente større respekt for ens faglige kunne fra sine omgivelser, og at man er så tilpas moden, at man ikke lader sig gå på af sine kolleger. For så at strege dem ud igen, for så nemt var det vist alligevel ikke.
Bogen handler om Caroline, der har vekslet mellem at være godt tilpas i sit liv, og så til en tid, hvor drømmen falder fra hinanden, og manden går fra hende. Hvad stiller man så op med veninder og løbeklub, når man har passeret de 40; det som nogen vil kalde sidste salgsdato.
Ja, hvis man skal ud og score, fortæller en af veninderne, så skal man nok indstille sig på at skulle kysse en hel del frøer, før prinsen viser sig, måske endda 65, før man som en af venindens bekendte nu er gift og lykkelig med.
Ja, så kan man da altid gå på netdating.
Sanne Udsen er rigtig god til at få fat i de små chok, som pludselige udfordringer på en arbejdsplads og andre steder kan give gennem ord, hun har rigtig godt fat i personbeskrivelser, sproget og en handling, der bevæger sig fremad, efterhånden som vi lærer Carolines stærke og svage sider at kende.
Ja, sprogligt er bogen i top, idet det jo ofte er kombinationen af sproget og dialogerne, der gør, at en bog bevæger sig, og det må vi sige, at det lykkes forfatteren at delagtiggøre os i den munterhed, det ser ud som om, hun har haft med at skrive bogen, og så også den lyse tone, der kan være nødvendig for godt 40-årige Caroline for at leve og overleve i en jungle fyldt med menneskelige farer og faldgruber.
Og læs så lige en ganske glimrende og næsten urkomisk beskrivelse af udvælgelsen af kærestekandidater fra nettet, der ganske vist har stavevejl i de første emails . . . 
Osv. osv. 
Samtidig med at hun remser alle de fordele op, der tilsyneladende kan være ved at bo alene.
Herlig læsning.
Når man så samtidig påtænker, at Caroline alligevel leder efter en at dele komfur og toiletrulle med.
Ja, Caroline er forvirret; det ville vi andre nok også være i den situation. Og det er bl.a. den smittende og genkendelig forvirring elegant serveret der hæver Sanne Udsens bog over gennemsnittet.