Judy Leigh
Damen som købte en bus og bare kørte
366 sider
HarperCollins

Det ligger i tiden og i litteraturen at hylde ældre, der VIL noget. Som ikke vil lade sig begrænse af omgivelsernes forventninger og det at blive sat i bås af børn, omgivelser og andre plejehjemsbeboere.
Bogen her handler om Evelyn Gallagher, der vil væk fra sit plejehjem i Dublin. Det kommer hun så, idet hun ganske enkelt smutter "hjemmefra" og tager på sit livs rejse i Europa. Som 75-årig.
Naturligvis er det ikke alle, der synes, at eventyr er passende for en dame i Evelyns alder, og da slet ikke hendes søn, der sammen med sin kone drager ud for at lede efter mor.
Bogen er varm og humoristisk. Vi er vidne til en lang række episoder, der er absolut hverdagsnaturlige og sat ind i bogens kontekst bliver til noget alment menneskeligt, og så er forfatteren fantastisk til at beskrive attituder hos folk. Totalt grinern når sønnen Brendans usikkerhed og flovhed bliver udstillet. Han kan ikke følelsesmæssigt finde sin kone, og han kan heller ikke håndtere fysisk at finde sin mor. Pjok tænker man bare ved at læse et par sætninger.
Godt mor kom væk fra det cirkus.
Herlig læsning. Skrevet i en lys og munter tone. Forfatteren er eminent til at skifte mellem stemningen omkring den gamle dame og den noget mere trykkede stemning hos sønnemand og kone. Sikken indsigt i parforholdets trivialiteter.
Og så er hun god til at fange, hvad der driver folk til at begå handlinger. F.eks. har fortidens ydmygelser og nederlag, nederlag i kærlighed og bristede forventninger ofte en måske ofte overset del af årsagen.
Bravo Judy Leigh.