Silja Bødker
Vildskud
279 sider
Trykværket

Silja Bødker er fantastisk til at skabe billeder og stemninger. Miljøbeskrivelserne er helt i top, og man kan se, der er kælet for sproget i en grad, så det næsten er det, man lægger mærke til, og at det i sig selv kan sidestilles med eller måske ligefrem overskygger handlingen.
Der såmænd er ganske spændende og foregår i et skovhuggermiljø, der leder tankerne hen på vold og sociale problemer i afsides bygder og afkroge rundt om på kloden.
Skovhuggermiljøet i Sverige er i romanen på det nærmeste et parallelsamfund, hvor rigtig meget kan ske, men hvor man så værner så meget om "privatlivets fred", at ingen skal blande sig, og at man holder sin kæft, næsten uanset hvad der sker.
Forfatteren gør læseren og samfundet en tjeneste ved at fokusere på disse problemer, som vi som ikke sjældent støder på i medierne. Familier og/eller samfund der har lukket sig så meget om sig selv, at det næsten er umuligt at opdage, hvad der sker. 
Her er den problematik eksponeret op i form af en spændingsroman om et voldspræget familiemønster, der indeholder forfølgelse, vanvid, galskab, voldtægt og relationer, hvor man så gerne så gerne vil, men er det muligt?
Udgangspunktet er snedkerens søn, Ketil, der et stykke inde i romanen efter nogle gode miljø- og personbeskrivelser, voldtager Gun-Marie. Voldtægtsmanden bliver så omgående gennembanket af ofrets gamle legekammerat, Lucas. To brutale hændelser der hver i sig i andre miljøer nok skulle kunne anspore til ballade. Hvad de  herikke gør i første omgang, men naturligvis ulmer det i de menneskelige miljøer, efterhånden bryder helvede løs, og så er der for alvor øretæver i luften.
Hold da op.
Den får ikke for lidt, og at vi kan følge med i en ellers meget voldspræget og grum roman skyldes forfatterens evne til at træde ud og tage os læsere ved hånden og levendegøre miljøet for os i den grad, så vi forstår, hvorfor verden ofte er så ond, og mennesker er så modbydelige mod hinanden.
Vi bliver vidne til Ketils besættelse af Gun-Marie, der bliver forsøgt tryglet til truget med ord som Du har været hele mine tilværelse, intet andet har kunnet tænde, du var det første, jeg tænkte på, når jeg vågnede.
Den hopper hun ikke på, naturligvis, hun kaster op i stedet.
Det er åbenbart andre midler, der skal tages i brug, mener Ketil. Og mener at have forsvaret dem ved at fortælle Gun-Marie om årsagen til, at han "blev nødt til" at voldtage hende. 
Silja Bødker afslører sig selv som en fin menneskekender og en fremragende beskriver af forhold i lukkede miljøer, som vi andre for det meste lukker øjnene for, i bedste fald tager afstand fra.