Der er noget skønt, livsbekræftende og dejligt ved en bog som den her. Naturligvis handler den om Odense og de vidunderlige, stille steder, man kan finde i byen. Men at have den i hånden gør, at uanset hvor man bor, så går man i zen og fordyber sig og spørger sig selv, hvor det nærmeste, rolige steder befinder sig omkring en.
På bagsiden står der, at Odense er en storby med høj puls, og at det derfor er vigtigt at vide, hvor man kan finde fred og ro midt i byens larm. Og at Odense har heldigvis meget at byde på, når det gælder stille oaser, hyggelige baggårde, parker osv osv.
Peter Olesen er måske ikke klar over, hvad han egentlig siger. Men indirekte handler det hele jo om, at med den høje puls, vi som mennesker ofte byder os selv, des vigtigere er det at finde de rum og de oaser inde i os selv, at udvikle og nære dem, så vi kan blive hele mennesker og hvile godt i og selv i et hektisk liv.
Og så er det egentlig ligegyldigt, hvor man bor.
Bogen har mange gode billeder, der tilbyder ro og besindighed. Det er nok her, man skal finde guldet, for teksterne i bogen, f.eks. den om historien bag Sankt Knuds Kirke, Odense Domkirke, tilbyder et par meget overfladiske linjer, der så ansporer en til at fordybe sig yderligere andetsteds, hvis nysgerrigheden bliver pirret.
Det er vist også meningen. Her er i alle tilfælde tale om en dejlig bog.