Der er Nesser for alle pengene i romanen her. Kan man lide forfatteren, så bliver man ikke skuffet. Man skal dog holde sig for øje, at Intrigo er noget anderledes opbygget end meget andet, Nesser har skrevet. Fælles for alle historierne er nemlig, at det er kortromaner og noveller, og at de alle  foregår i eller omkring den fiktive by Maardam. I Maardam ligger cafeen Intrigo. Intrigo er også navnet på tre film baseret på bogen.
Tænk ind i Nesser ikke som krimiforfatter men som en slags samfundsdebattør. Han sætter hele paletten af følelser på papiret og får læseren til at overveje, hvor man står med al sin skyld, skam, hævn, svig, svigt, utroskab, fortid, skjulte dagsordener og synder.
Man kan simpelthen umuligt læse Nesser uden, at man bliver nødt til at se indad. Ellers får man ikke det udbytte ud af det, som forfatteren tydeligvis vil, at vi skal have. 

Hvad med en sætning som 
Sidder og skriver og ser mere og mere tydeligt hvilket afsindigt dårligt teaterstykke, livet er. Der er ingen klare linjer. Ingen moral. Aktørerne holder sig ikke til deres roller, og dramaturgien kaster sig hid og did som et synkefærdigt fartøj i høj sø. 
Det er jo det rene guf og en livsfilosofi, vi bliver nødt til at anerkende. At det er muligt at se livet som et teaterstykke.
Eller bare denne enkle sætning:
Jeg ved, at jeg gør dig ondt, men jeg er nødt til at følge min egen vej.
Livskloge ord som man ganske rigtigt kan finde i masser af romantiske dramaer. På en eller anden måde virker det hos Nasser blot det LIDT mere rigtigt og livfuldt og lysende.
Velkommen her Nessar.