Sjældent har vi slugt en spændingsbog så hurtigt. Normalt ER gode spændingsbøger skrevet, så man føler sig draget og fænget og tilskyndet til at komme fremad i en fart og få spændingen udløst.
Gravkammeret er den syvende i forfatterens serie om retsmedicineren Maura Isles og kriminalassistent Jane Rozzzoli.
Serien har påkaldt sig enorm interesse, bla.a. på grund af forfatterens evne til at kombinere fart og tempo med en søgen i nye og for almindelige mennesker spændende og sådan lidt farlige eller måske bare anderledes miljøer.
Bogen her handler om en mumie, der bliver fundet under et Boston-museum, som i lang tid har været skrantende. Hurtigt viser det sig, at mumien er af nyere dato, og det er nu ikke længere en sag for oldtidseksperter men for drabsefterforskere og retsmedicinere.
Mumien indeholder tillige kryptiske beskeder, som sender Maura på opdagelse i sin viden om gamle dødsritualer for at kunne afsløre en morders slutspil.
Hvad skal der ske næste gang?
Forfatterens uddannelse som antropolog og læge fornægter sig ikke, og den rejser et pudsigt spørgsmål om, hvorvidt psykiatri er en eksakt videnskab.
Screening af garvestoffer, pyrolyseprodukter i tørv, kulstof 14-analyse og kemikaliet 4-isopropenylphenol. Der slynges med fagord og begreber, der på intet tidspunkt virker kedelige, fordi de bliver nævnt i farten og er en del af handlingen.
Og så den situation, der bliver malet godt op, at et museum er et fristed; et sted med lærdom og fordybelse. Og det bliver forvandlet til et rædselskabinet.
På den måde lykkes det forfatteren at flimre lynhurtigt og på mindre end et splitsekund. mellem det rolige og malige til det forfærdelige og tragiske.