Det her er bare Kim i en nationalskjald. Ikke bare i en nøddeskal. Vi har hørt de mange historier fra medierne om, hvordan forfatteren Jens Andersen mødte op hjemme hos Kim i Odense for at interviewe. Skjalden, der var så ærkedansk som nogen, øste ud af sine memoirer. 
Vi får masser af gode historier, som dengang Kims første kone, Mariann, ligesom han  mor, satte ham stolen for døren og fik Kim med ud at kigge på lejlighed i Sofiegården. Fortalt med den velkendte Larsenske lune og det skæve smil, vi kender så godt, og som er umuligt at gengive her. Sjovt er det også at se unge Larsens skråskrift som underskrift på Herbergs-ringens vandrerkort, vi får en fantastisk beskrivelser af unge Kims oplevelser i Rom med DIS i 1963, hvor vi nærmest kan se Kim foran os besøge alle de steder, vi kender så godt fra Rom, og hvordan han hørte Efter Skoletid med Jørgen Mylius, og at Beatles´ She Loves You fik det til at sige Ding hos Kim. OG hvordan der gik flere måneder mellem første og andet knald med hans første kæreste Mariann. Det er herlig læsning at se ham finde sig et kondom bistået af en kammerat.
Sådan er hele bogen fyldt med gode, gode, gode og saftige historier fra en vild og sjov ungdom, der er lige så vild og sjov som de tekster, der mange år senere skulle gøre Kim til nationalskjald og verdensberømt ud over enhver tænkelig grænse i lille Danmark.
Skøn læsning.