Matthew Arlidge
Tampen brænder
392 sider 
Jentas

Fræk og spændende krimi. Fræk fordi den lægger så hårdt ud med Southampton der er i højeste alarmberedskab med seks brand på et døgn, to mennesker døde og mange flere sårede. Man frygter, at nogle er ude efter at lægge hele byen ned. 
Læseren bliver i hvert fald lagt godt og grundigt ned, hvis man er til krimigenren. Helen Grace skal denne gang bogstaveligt rundt og murbrokker for at finde sport af den formodede pyroman, der vil så meget grumt.
Spændende er den så, fordi det altid er en fornøjelse at følge opklaringen af en dramatisk og alligevel lidt anderledes forbrydelse.
Vi kommer tæt på indsats- og holdlederne i, kan vi være vittige og sige PYromanen her, og vi kommer så tæt på flammerne, der er så intensivt og engageret beskrevet i bogen, at vi næsten kan mærke dem, ligesom vi kan mærke alt muligt andet.
Bogen er skrevet i up-tempo, den sædvanlige medrivende Arlidge-stil. Man skal holde tungen lige i munden, for det fyger om ørerne på os med navne som Helen, Sanderson, Callum, Gardam, Charlie, Gary, Simms, McAndrew og mange, mange flere. Men enhver ynder af genren her KAN helt sikkert holde tungen lige i munden. For navne og steder kommer helt naturligt, samtidig med, at de forskellige professioner og baggrunde er med til at give romanen et tilpas realistisk og nuanceret billede.