Grevinde Alexandra
Mit lykkelige land
280 sider
Politikens Forlag

En af de helt store overraskelser på den kulturelle scene i år er, at Grevinde Alexandra er sprunget ud af skabet med en adelstitel for at udgive bøger, indspille musik og tage på foredragsturné, hvor folk har mulighed for at spørge hende om det, de nu er optaget af.
Mit lykkelige land  blev startskuddet.
Den danske lykke har specielt de senere år været under pres, hvis kan man sige det sådan, eller i hvert fald observation. Specielt fordi der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, om Danmark nu også er den velfærdsstat, som landet var engang, og om lykken kan gøres op i, om vi nu er en velværdsstat.
Grevinden har så sat sig for at undersøge, hvad der ligger i lykkebegrebet, og hvad der gør folk lykkelige.
Grevinden er i sig selv ved udgivelsen med til at cementere et mod og et overskud, der gør, at vi andre kan få inspiration til, hvordan man kan blive mønsterbryder og afprøve nye veje i sit liv.
Det er tydeligt, at grevinden snakker med folk på nogle af de destinationer, hun i forvejen er godt bekendt med, f.eks. Møgeltønder og Skagen. Så her har opgaven. tænker man, været temmelig nem, når hun skulle have gang i samtalerne. Man kunne måske have tænkt sig nogle for hende helt fremmede steder, men ok: den for bogen vigtige samtalen med folk kommer måske hurtigere igang, hvis man er hjemmevant. Og de steder, hun fortæller om, er naturligvis det, der har påvirket hende til at blive den, hun er idag.
Ellers rummer Mit lykkelige land nogle ganske fine og gode betragtninger f.eks. om, at drømme er skabt af billeder, ikke af sprog. og at børn lærer ved at røre ved jord og dyr og smage på bøgeblade og gynge højt uden voksnes indblanding.

Der er lige tilpas meget historie om de kongeliges gøren og laden og billeder fra grevindens første periode i landet, om hvordan man lærte prinserne at give hånd, og hvordan det var at komme fra Hong Kong til Møgeltønder, og det tager vi altsammen med som en historie, der hører med i grevindens udvikling. Og i en af billedteksterne aner man allerede dengang den daværende prinsesses medmenneskelighed og behov for at give omsorg, da hun fortæller, hvor ondt hun havde af sine veninder fra Hong Kong, der i ét nu bare skulle falde ind i de store hofsale, omend det var så vigtigt for prinsessen, at de var der.

Hun fortæller også at det at lære noget nyt, som da hun f.eks. skulle lære dansk, er som at så på en vippe, turde fjumre i det og lige pludselig, mens man springer fra vippen, så opdager man, at man kan. Holder man sig tilbage, så når man ikke sit mål. Her er et godt budskab til andre, der brændende ønsker at prøve noget nyt eller gøre en forskel. Man skal turde gøre det.
Og på den måde blive lykkelig, kan læseren så ræsonnere.

Man får megen viden, også historisk viden, ved at læse bogen, om Hong Kong og om fortiden i Danmark. Fortalt af grevinden med, må man sige, evnen til at formidle sammen med journalisten Rikke Hyldgaard. Sammen har de også været en tur på eksempelvis Thise Mejeri og kommer i den grad ind på landbrugets vilkår i Danmark og forbedringer i produktionen osv. osv.
Selvironi levner grevinden også plads til og er ikke bange for at udstille sig selv og lade andre drille hende, da hun spørger direktør Poul Pedersen, om en glad ko giver god ost. Hvortil Poul Pedersen frimodigt siger til grevinden:
Nu kan man høre, du kommer fra København:
Bogen indeholder nogle pragtfulde situationsbilleder af en grevinde, der kigger på kunst, som er vinterbader, og som kæmper sig frem i strid blæst gennem en kornmark.
Visse steder i bogen får man et oplagt svar på, hvad lykke efter grevindens mening er. Andre steder er det tid til at dvæle ved historie, fakta og Alexandras synspunkter og rejse gennem livet,  så man lige stopper op og tænke aha, det er sådan det hænger sammen.
En bog af høj æstetisk standard, med gode og sunde synspunkter. Naturligvis et must for alle elskere at den kongelige familie men også en fin måde at fortælle