Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Nulpunkt PDF Udskriv Email
Nulpunkt

 
 
Jørn Lier Horst & Thomas Enger
Nulpunkt
392 sider
Modtryk
 
 
En god spændingsroman. Så er det sagt. Indeholder de ingredienser som kendetegner genren. Gode dialoger, et godt plot, en fremadskridende handling. Selv om det er to, norske krimiforfattere, der har slået sig sammen, så mærker man ikke, der er to individers kreativitet lagt i bogen. Det er positivt ment.  Og afstedkommer da også muligvis to personer i handlingen, der bliver makkerpar, nemlig Ramm og Blix. En journalist og en efterforsker. Så kan man jo lege lidt med hver sin personlighed, kunne man drillende sige forfatterne.
Bogen hæver sig ikke over niveau. Dybest set handler bogen om de bestræbelser, vi alle begår på forskellige planer, i behovet for navlepilleri, anerkendelse - og likes. Det sætter krimien ind i et interessant relief, som nok vil kunne tiltrække læsere fra andre dele af markedet end krimiyndere.
F.eks. deltager Blix´ datter i et realityshow kaldet Værdig Vinder, der i et lukket studie kunne minde om Big Brother.
Herudover hnadler bogen om en kendt langdistanceløber, der giver andre kendte spidse og spydige bemærkninger i en bog. Da hun så skal interviewes i anledning af hendes runde fødselsdag, er hun forsvundet. Og pilen peger for læseren selvfølgelig mod nogle af de kendte, hun har generet.
Opklaringsarbejdet følger vi bid for bid, mens vi også hører en hel del om, hvorfor de to opklarere har en fælles fortid, der ville gøre dem umiddelbart ude af stand til at arbejde sammen.