Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Innovationsprocessen PDF Udskriv Email
 
 Innovationsprocessen og vejen til markedet
 
Helle Aarøe Nissen
Innovationsprocessen
134 sider
Hans Reitzels Forlag
 
Det er altid spændende at læse om produkters vej til markedet. Og de overvejelser og analyser der ligger forud for virksomheders beslutning om, hvilke veje, der virker bedst for de købelystne, for afsætterne og i sidste ende pengekassen.
Og hvordan nye opfindelser bliver sat i søen til glæde for forbrugere, ergonomiske stillinger og landvindinger på det teknologiske områder.
Hvilken samfundsmæssig effekt kan det have, hvornår er det rette tidspunkt for et produkt, der kan være nok så veludviklet hvis timingen er dårlig,, og hvor langt kommer man omkring fra idé til kommercialisering.
Det gode ved bogen er, at den tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til innovationsprocessen. Bogen sætter fokus på innovationsledelse, samarbejde i innovationsteams, identifikation af kundegrupper og fortæller mere lavpraktisk, hvorfor f.eks. en virksomhed som B&O aldrig kommer til at lade sine produkter komme på tilbud i Bilka.
Den har også en fin opdeling af os mennesker i kundegrupper, der enten er homogene, profitable, målbare eller andet.
Hvilken kundegruppe mon jeg tilhører, spørger nærværende anmelder.
En god bog med en god mængde viden om innovation.