Hovedpersonen, Ellen Trawton, har rodet sig ud i en bunke problemer, og forsøger at få bugt med dem og kommer på afstand ved at flygte. Hun skal giftes med en aristokratisk mand, hun ikke elsker, hendes mors evindelige indblanding i hendes privatliv går hende på nerverne, hun kan ikke fordrage sit job, hvor galt kan det være, så hun flygter over hals og hoved til Irland.
Nærmere betegnet i sin mosters hus, hvor hun oplever venligheden i lokalsamfundet og bliver betaget af den karismatiske godsejer, Conor Macausland.
Men -, man kan altså ikke løbe fra noget, ej heller ens evne til at lade problemerne opstå, så det går naturligvis også grueligt galt i forholdet med Conor, der har en grum hemmelighed at være rundt på.
Catlin Macausland døde fem år tidligere under mystiske omstændigheder ved fyrtårnet . . . . 
En grum kærlighedshistorie med familiehemmeligheder, der synes næsten uundværlige i disse tider, hvor mange kvalitets-kærlighedsromaner bliver langet over disken.
Bogen er meget hurtigt læst. Som mange kærlighedsromaner kommer man hurtigt igennem. Og det skal så også siges, at der er nogle ting hist og pist, der kan være med til at forvirre eller endda irritere læseren. Det virker som om, hovedpersonen Ellen er en pige med masser af ben i næsen og også en intelligenskvotient i den gode ende. Alligevel bor hun hjemme og havner i armene på bemeldte aristokrat. Ville en pige med ben i næsten, hurtigt tænkende og reflekterende, gør det?  Man kan også indvende, at Ellens problemer i virkeligheden virker minimale i forhold til Catins dramatiske død fem år tidligere. De to ting passer ikke helt sammen, men det skal de jo heller ikke i virkeligheden, så måske den er god nok. 
Til gengæld nærmest fortryller bogen en med dens flotte atmosfære- og miljøbeskrivelser på kysten i Irland og området, hvor handlingen foregår.
Hold da op hvor er det flot.