Hitler invaderer Polen i 1939. 

Den taler til læserens egne, skjulte nuancerede forestillinger, skyggesider hos os der ofte er helt glemt.
Caroline, en tidligere Broadway-skuespiller, nu arbejdende som frivillig på det franske konsulat i New York, Kasia der bliver en aktiv spiller i den polske modstandsbevægelse efter Hitler-invasionen, og som bliver taget til fange, og så den lægestudrende Herta, der via tilfældet bliver læge i samme lejr som Kasia bliver indkvarteret i.
Skiftevis følger vi synspunkterne på krigen fra de tre forskellige kvinder, deres historie er unikke hver for sig. Selv om man kan indvende, at Carolines rolle i bogen, der så at sige minimeres til en håbløs kærlighed i en franskmand, er en smule søgt, ja så må vi sige, at alt ender med at gå op i en højere enhed. Og er det ikke sådan, at nogens roller her i livet og påvirkning på andre KAN forekomme overflødig og for let, så har de altid en rolle at spille.
Man skal indstille sig på, at det mange steder er barsk læsning, og at visse passager i bogen sagtens kan kalde tårerne frem.
Mindst kan bogen her bruges som en fremragende læsning, og mest kan den også bruges til at få indblik i miljøer og karakterer, vi næsten intet anede om før.
Sproget er overraskende godt og i en fremdrift, så det er en fornøjelse.