Sikke nogle gode miljøbeskrivelser fra grænselandet og sikke et flot togt tilbage i tiden. Vi behøver ikke huske ret meget fra historietimerne, når vi har bogen her. Det her, det er levende, spændende, kød på som man siger. 
Romanens hovedfigur er Sille, der er dansksindet, og som i 1916 arbejder - som næsten alle andre - på et teglværk ved Sønderborg.
Krigen raser overalt, så langt nogen kan tænke og skue. Og Silles mand, Traugott, må til skyttegravene i Frankrig. 
Herefter foregår kampen såvel her, som hjemme i det sønderjyske, hvor det bliver svære og svære for de enkelte teglværker at klare sig, og hvor enkerne kun bliver støttet af de tyske myndigheder, ssåfremt de ikke er med i danske foreninger. Med andre ord; vi følger nu også den fortvivlede konflikt med fra tyskernes side at forsøge at få fattige danskere til at blive tysksindede borgere - og så på den anden side sønderjydernes kampe med sig selv og omverdenen om at måtte forblive, hvem de er, og hvor de er i det land, de elsker. Karsten Skov har frembragt en roman, fiktion så at sige, baseret på virkelige hændelser. Han har taget sig sin kunstneriske frihed til at lege lidt med årstal og facts, men sådan må det være i fiktionens tjeneste. Hinze, Willnau, Graff, von Eckern, det flyver om os med tyske navne, og man burde næsten tage en tur til det sønderjyske med bogen i hånden. Så vil vi mene, at man rigtigt vil forstå, hvilke kampe grænselandet har været i i forsøget på at bevare de skønne egne og også den indre skønhed og værdighed.
Flot bog der vækker til eftertanke. Man må til det sidste forsøge at bevare værdighed og selvstændighed.