En stærk bog og en lynende klar og nærværende beretning, nærmest dagbog, om den angst, som alle med et smæld kan komme til at lide under, uanset næsten hvor godt vi tror, vi passer på os selv.  Den kan komme som lyn fra en klar himmel, og vi ved aldrig, om det er kollegaen, naboen - eller som her stewarden i luften der bærer rundt på den.
Dion Knudsen fortæller ærligt og bramfrit, som han gør i sine foredrag, om hvordan han lige pludselig langt væk fra Danmark blev tju-bang ramt af en angst så stor og gennemgribende, at den ville styre hans liv i mange år fremover, men det vidste han ikke på det tidspunkt.
Bogen er tæt, letlæst og meget personlig og giver os som læsere overvejelser om, hvordan vi skal passe på ikke at sige til os selv eller de af vore pårørende eller kolleger, der måtte komme ud for angstens sorte hul, at man ikke bare skal tage sig sammen. For det kan man ikke.
I det hele taget skal man ikke tage sig sammen. Det har man på en eller anden måde nok hørt rigtig mange gange som barn, at man skal, og mon ikke det er det, som kroppen i virkeligheden stritter imod. Den manglende legalitet i bare at få lov at være sig selv, lege med de ting, man nu har lyst til, sige fra overfor de krav, omgivelserne bombarderer os med. Om det er mediers og omgivelsers og opdragelsens krav om lykken den ene dag, hårdt arbejde den anden. Krav, krav og atter krav.
Disse overvejelser er bare nogle få af dem, man gør sig, undervejs i denne stærke lektie om, hvor forfærdelig livet kan udvikle sig med angst, men også hvordan man med god hjælp fra en behandler og ikke mindst selvstøtte kan komme ud på den anden side.
Man bliver gang på gang noget foruroliget over, at Dion bag sin flotte uniform som steward i luften hos SAS på det tidspunkt alligevel gennemførte flyvninger. Det var vist lidt heldigt, man ikke skulle foretage nødlandinger. . . .
Bogen er meget dagligdags fortæller og kommer med gode eksempler på, hvordan man med samtaler, små dagligdags gøremål og beslutninger lige så langsomt kan vænne tilbage i livet igen. Med angsten som følgesvend et stykke tid i hvert fald, men nu er den så blevet bearbejdet og er til at leve med.
Vaske hår, stak af tallerkener, en telefon der ringer, snurren i venstre halvdel af kroppen, der er ikke noget i køleskabet.
Altsammen små, enkle ting man måske ikke får lagt mærke til i en på overfladen glat og gentagelig hverdag. Men i et behandlingsforløb mod angst meget vigtige.
Og giver vi andre, der sikkert også lider af angst i et eller andet omfang, mulighed for at fokusere på og glædes over de små ting i livet.
En fremragende bog.