Michael Clasen
Grådighedens pris
416 sider
BoD

Hold da fast han kan skrive den forfatter.
Et skib bliver angrebet af Pirater ud for Afrika. En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg. Her slår han sig ned som privatdetektiv. Og nu begynder begivenhederne, hvor han opdager en række mærlige ting. Skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal.
Den handling er jo lige til højrebenet og er i andre forklædninger set før.
Men man skal lægge mærke til sproget hos Michael. Han har ofte lange tilløb, før han når til sagen og de enkelte delplots. Det gør ikke spor, og litteratur som hans er savnet indenfor thriller- og krimigenren, hvor der skam også gerne må kæles for sprog, samfundsovervejelser og detaljer, selv om der skal ske noget.
Så llge pludselig skifter skriveriet og munder ud i fortræffelige og meget livagtige dialoger. Og en beskrivelse af rederiejeren, hvor snottet hænger ud af næsen. . . . .
Ikke dårligt.
Vi er stadig med.
Så er vi med ét tilbage i overvejelserne, hvor hovedpersonen lige pludselig kommer i tanker om, at han har forsømt kærligheden, og at det da også er noget vrøvl at mål, hvorvidt Danmark er de lykkeligste folk osv. osv.
Forfatteren er tærskegod til at vekselvirke mellem sprogets mange forskellige facetter. Fra overvejelser, til dialoger, til reflektioner, til miljøbeskrivelser.
Han har så at sige ikke bare ordet i sin magt men også pauserne mellem ordene, der leder fra én måde at skrive på til en anden.
Det er DET, der giver bogen styrke.
Foruden Michaels absolutte og tydelige skriveglæde.