Han kan bare skrive ham Dennis.
Triel og hans nye ven, journalisten Thor Brandt, jagter en morder og brandstifter. Det viser sig, at psykopaten har forsøgt at dræbe Triels kæreste, Astrid, 
Fint oplæg til mange gode temaer og plots.
Der bliver da også serveret, så det gør noget, i dette 4. bind om den snart berømte efterforskningsleder.
Historier om efterforskningsledere og journalister går der snart 20 af på dusinet.
Meget få skriver dog så vedkommende, hudflettende og medrivende som Dennis Jürgensen.
Vi får det gode gys ovenikøbet i vindblæste områder som Ørestaden, der kan virke noget øde og forladt og nok er det perfekte sted at henlægge både gyserfilm og dittobøger.
Vi kommer naturligvis også omkring Politgårdens briefingrum, mafiaforretninger i Andalusien med de store biler, terrasser og udsigter som kulisser, vi siger dav til lig og retsmedicinere, og så kommer vi naturligvis på prøve som læsere i Sommerfugle Shangri-La på Hannemanns Alle, hvor vi så finder årsagen til bogens titel.
Tak for endnu en fremragende bog, Dennis, tak for et godt gys.
Hvor meget den geografiske research er på plads, kan vi jo så spørge dig om ved lejlighed. Der er f.eks. ikke nogen byer ved Granada, der hedder Murtas Lobras, som du skriver. Byen, du henviser til i kapitel 8, hedder Murtas, også selv for mere end 30 år siden. Lobras og Murtas er to forskellige byer, cirka 100 km fra hinanden af snoede bjergveje og med en samlet befolkning på vel kun en 500-600 stykker, max. Var der så virkelig 4.000 indbyggere for godt 30 år siden?
Vel. En lille detalje i en godt sammenskruet thriller.