Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Signal PDF Udskriv Email

 

 
Mona Jensen
Signal
340 sider
Turbine


Et værk der nærmest sætter rekorder og nye standarder for, hvordan fortiden kan sættes op på en måde, så vi kan se, at der intet er nyt under solen, hvad angår propaganda og forsøget på psykologisk at vende en befolknings holdning og opnå sympati.
Det skete i krigsårene, og det sker idag.
Bogen giver et fantastisk indblik i, hvordan den tyske regering dengang meget bevidst og manipulerende med sin reklame og propaganda gennem Signal-bladene for enhver pris ville have os til at forstå de paradisiske tilstande syd for grænsen. Og på den måde få visse grupperinger i Danmark til at falde for nazismen, og hvad der ventede, hvis man joinede - og senere samme usikre mennesker hvad der ventede, hvis man IKKE gjjorde.
På Europas mest moderne trykkeri blev bladene trykt og sat op så professionelt og med elegance, så enhver nutidig grafiker og reklamemand MÅ imponeres og nærmest drage det frem som klassisk eksempel foran enhver totalitær leder og andre, som for enhver pris vil have sit budkskab frem.
Intet nævnt og intet glemt sådan da, men vi KAN ikke lade være med at tænke på komiske Ali under Golfkrigen og i helt moderne tider propagandablitzen i USA under den nuværende præsident.
Læs f.eks. hvad Signal skrev, da den tyske krigslykke vendte. Man nedgjorde som ofte tidligere simpelthen fjenden sådan her:
Invasionshæren er en sær blanding, der er brygget sammen af "Mænd fra alle Herrens Lande . . . Polakker, Jugoslaver, Jøder, Indianere og andre af Eglændernes og Amerikanernes Hjælpefolk". Tilfangetagne amerikanere blev karakteriseret som lidende af "fuldstændig aandelig forvirring. En stor del anede næppe nok, hvor Tyskland ligger. En indianer fra Navajo-stammen fortalte, at Normandiet var den del af Tyskland, og at Hitler var en tysk General, som den engelske General Rommel nu kæmpede imod. Selv den mest sovjetrussiske soldat vidste mere om, hvad han kæmpede for end disse Ærlinge af talrige Nationer og Racer fra den amerikanske Smeltedigel.
Tak for kaffe og ganske munter læsning men også til seriøs historieskrivning og som belæg for, at man allerede dengang brugte metoder grafisk og journalistisk, der bliver brugt langt op i vore dage i forsøget på kloden over at fremme sine sager.
Bogen ser ud til at kunne bruges på rigtigt mange niveauer. Bl.a. ved sin historiske dokumentarisme at danne baggrund for overvejelser og lærdom omkring diverse propagandaformer i vores årtier.
Bogen er enormt godt sat op med masser af billeder.