Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Drengen der gav den blinde sine øjne PDF Udskriv Email


 Bog, hardback Drengen der gav den blinde sine øjne af Lars Muhl
 
 
Lars Muhl
Drengen der gav den blinde sine øjne
400 sider
Turbine
 
Skøn bog der i ord og meget visuelt fortæller Lars Muhls udvikling fra  tressernes musik og udseende hvor valget var frit, og til idag hvor han i sit forord på magisk, enkelt og aldeles spiirituel vis kan fortælle:
Er det ikke sådan, at det er personligheden, der tørster efter anerkendelse, mens det bagvedliggende højere Selv er fuldstændig uinteresseret i enhver form for applaus. Det højere selv er afbalanceret og står i forbindelse med bevidsthedsplaner, der afklæder alt uvæsentligt  og kun efterlader ét spørgsmål: Hvad vil du med dit liv.

Så kan vi vist alle forstå det.
Det er denne bagvedliggende filosofi, der altid har ligget og rumlet i kunstneren, uanset hvad han har gjort. Uanset om han har spillet på hedengangne Revolution i København i tresserne, om han blev behandlet for gonorré i Israel, om han indspillede Hip Shot, når han var medstifter af De Bangske Morgenmænd, når han møder Dalai Lama. Ja, så er det at der er noget bagved og på siden og ovenover, som bare fortæller, at det her er en oplevelse, der bare skal fortsætte og fortsætte i nuet, for det er det, vi har.
Vi kan lære af bogen, at man må reflektere over sine handlinger. Over sine oplevelser, over sine dage. Noget er nødvendigt. Det er en handling. Helt bevidst. Noget er for den personlige og åndelige pleje. Det er også en helt bevidst handling.
Vi lærer gennem Lars Muhls indføring i sit univers og tålmodige servering af sit livets tilbageblik, at vi besidder et enormt potentiale som mennesker, og for at få det fulde udbytte ud af dem er det nødvendigt at have en ydmyg tilgang til såvel det forståelige som det uforståelige, at vi ikke nødvendigvis, som flosklen fortæller, kun er på jorden et kort øjeblik, men at øjeblikket kan værre uendeligt og smukt og i forklædninger og ligetil.
Det, det handler om, er at det er sjælens rejse og forståelsen af universets kraft og egoets støttepiller, behovet for opmærksom og anerkendelse, der ofte driver os til fortvivelse og, at det er i forståelsen af, at der bagved ligger den lune, rare og lækre mulighed for bare at være og være til, det er den der gør al forskellen.
Et stort og livskostbart værk. Der, som den står der på hylden, minder os om vor egen rigdom og ballast. 
Og som udover det filosofiske også fortæller en mængde historier fra et langt liv i musikkens og kunstens tjeneste.