Anne Holm Christensen
St. Thomas-mysteriet
174 sider
Forlaget Vitae

En dejlig bog. En bog der trigger behovet indeni for at få oplevelser på planeten, før det er for sent, og som samtidig giver indblik i og forståelse for, hvorfor nogle mennesker drager og drog ud, og hvordan det så går dem og ikke mindst deres efterkommere efterfølgende.
Plottet i bogen er lige til en storfilm med al dens drama og kærlighed.
Titlen er dækkende for visse dele af bogen men bestemt ikke det hele. Den handler mere om en familiesaga, omend ganske spændende.
I 1872 tager den 23-årige Conrad Sorterup til De Vestindiske Øer for at begynde et liv som digter. Han havde netop opgivet sit teologistudium; han ville noget andet med sit liv.
På vej derover forelsker han sig i en medpassager -, og parret bliver gift til søs.
På St. Thomas er vilkårene dog nogle helt andre, end Conrad forestiller sig, og man kan med rette sige, at han er smidt ud i noget, der er vigtigt at digte om.
Den egenskab får han nu knap så meget brug for. Det bliver hårdt at ernære sig, der ulmer optøjer blandt plantagearbejderne osv. osv.
Et stort drama udspiller sig på mange måder, og det ender med, at Conrad forsvinder - sandsynligvis begår han selvmord eller ved uforsigtighed.
Bogen er skildret på baggrund af dagbøger, breve og er tro mod virkelige hændelser og beskrevet kyndigt af slægtens efterkommere.
Bogen giver et flot billede af, hvordan det var at være til dengang, hvad der rørte sig i almindelige mennesker tanker og længsel efter noget andet, og hvordan man så klarer det, når det ikke går sådan alligevel.
Der er fine historiske billeder af f.eks. dyrlægestuderende ved Landbohøjskolen i København, af Axelborg og Dagmarteatret. Ikke alt handler nemlig om De Vestindiske Øer men i særdeleshed også om folks dagligdag i København på det tidspunkt og efterfølgende.
Det er det, der giver bogen kant. For det er de tanker og de følelser, der tilsammen i en del mennesker gjorde, at græsset altså måtte være grønnere på den anden side. Og hvorfor skulle man så også det, for man har det jo egentlig godt nok i København. 
Man må vælge.
Vi stifter også bekendtskab med borgerskabets hjem, og navne som Brandes og Herman Bang støder vi også ind i.
En pudsig detalje ved bogen er, at i en journal om Ida Kirstine Sorterup får vi at vide, at Conrad og hans viv blev gift efter ankomsten til Vestindien.
I bogen kan vi dog læse detaljeret, hvordan de to blev gift på skibet på vejen derover.
Hvilket ikke fremgår af journalen.
De blev så siden også gift på St. Thomas.
Sådan er der så meget.
En historisk, sjov og autentisk bog.