Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Som pesten PDF Udskriv Email
Bog, indbundet Som pesten af Hanne-Vibeke Holst
 
Hanne-Vibeke Holst
Som pesten
685 sider
Gyldendal
 

Detaljerigdom og skrå handlinger kendetegner bogen. Man ville læse den i ét hug, hvis man orkede det. Det gør man så ikke. På den fede måde altså. Man orker det simpelthen ikke. 
En væsentlig begrundelse er, at det er en murstensroman som forgængeren, Knud den Store. En anden er, at fantasien og udsynet i den grad så meget kendetegner Som Pesten, at man selv ved en førstegangslæsning må tage sig nogle ordentlige pustere ind imellem.
For visuelt at sætte sig ind i de handlinger, som forfatteren sætter op.
Man fornemmer på en ubevidst måde, at gør man det, så får man det dobbelte ud af bogen.
DET er forfatterskab.
Hvad med et kig f.eks. ind i en koncertsal, hvor det normalt er publikums hosten, der forstyrrer orkestret. Lige pludselig er det orkestrets hosten, der forstyrrer både publikum og solist. I forvejen er dirigenten irriteret over mandefald i orkestret, idet mere end ti har lagt sig syge, herunder en messingblæser med en times varsel. Med et stort gran alvor blandet sammen med en lige så skråsikker og lakonisk galgenhumor formår forfatteren at fortælle, at selv om førsteviolinosten pludselig bliver bleg og falder om, så filer kollegerne i strygergruppen altså bare videre, for det gør man jo i det her legendariske orkester.
DEN lader vi altså lige stå lidt.
Prøv lige at se det for dig.
De spiller simpelthen bare uanfægtet videre. . . . . 
Lige til en film den scene der.
Naturligvis et stemningsbillede på en tragisk baggrund.
Hvordan opretholder man facaden, skal den opretholdes, er det kun nogle få der gør det, er det politisk pres ovenfra, som i samfundet som sådan hvor alt helst skal klappe og fungere uanset enkeltelementer osv. osv. osv.

En dødelig influenza er ved at nå kloden rundt.
Den danske læge Karoline Branner skal stoppe pandamiens hærgen og samtidig kæmpe mod store politiske og økonomiske kræfter, ofte hænger de to ting jo uløseligt sammen, der har meget forskellige interesser. Hvem har interesser i en pandami?? Hvordan reagerer folk, hvordan vil man selv reagere, hvem kan man stole på?
Hanne-Vibeke Holst formår på mange måder og ganske snedigt at udstille politikere og de styrende og ledende kræfter, der omgående skal på banen, når folks sundhed er i fare, og der skal træffes valg og beslutninger.
En statsminister der hader uforudsete udgifter. Justitsministeren, en sølvræv med stærke brilleglas. Måske forfatteren kunne have udstillet politikernes magtesløshed lidt mere elegant og mindre direkte komisk, men ok det giver da et billede af, at vi vist ikke skal føle os alt for sikre på, at vi har nogle politikere og beslutningstagere, der er i stand til at løfte en giga-opgave på forsvarlig vis, den dag dommedag vil indtræffe i al sin gru.
Skal der mennesker som dig og mig eller Karoline Branner på banen??
Ikke til at vide, for hvad har vi dog at skulle have sagt i det store spil, hvor ting bliver fortiet for at undgå kaos og sammenbrud, og hvor sammenligninger med Nordkorea også bliver nævnt og af andre latterliggjort.
Forfatteren har overrasket os og vil overraske rigtig mange der vil give sig i kast med den store bog.
Hun overrasker fordi hun er i stand til at hægte et nok så alvorligt emne op på en ordentlig omgang humor og alligevel med en omsorg for det tragiske, at vi som læser bliver følelsesmæssigt revet med NETOP som i de klassiske tragedier gennem historien, hvor alle aspekter bliver beskrevet, og hvor publikums, i dette tilfælde læserens, åndenød og engagement bliver en del af handlingen og historien.
Læs:
Vi bliver som læsere til en del af den desværre nok så aktuelle historie om en verden, der kan være milisekunder fra at falde fra hinanden og gå totalt i opløsning i død og ødelæggelse.
Et skjult budskab om eller et inderligt ønske om, at vi alle skal nyde hvert sekund, vi har tilbage af vores levetid?
Nej, den er for letkøbt. Men i hvert fald - motiverne for og metoderne til at overleve og indsigten i sig selv; er den ikke ganske væsentlig at få frem. Bjærger vi os selv, vore børn, andre. Finder vi frem til vor egen djævelske egoist? Ja, hvis man graver dybt nok ned UNDER diskussionerne og debatten efter at have læst bogen, så vil mange typer ansigter vinde frem.

Hanne-Vibeke har researchet meget vel og kommer utrolig vidt omkring, såvel i WHO-regi, som i Cop21, som noget så lavpraktisk med moderne tingel-tangel på smartphonen som Face Time og WhatsApp.:
En flot flot bog der cementerer Hanne-Vibeke som en god forfatter og en meget stor formidler af sprog og scener.