En åbenhjertig drengerøvsbog. På ét sæt. Men også en bog fyldt med detaljer om flyvning, tankning i luften, livet på basen og gode sammenligninger og direkte anmeldelser af fly som F16 og modstanderen MiG 29, der ifølge forfatteren i manøvredygtighed godt kan måle sig med F16, men ikke i pilotvenlighed.
Det er måske det, tænker vi, der kan gøre forskellen i kamp.
Bogen er tyk, men bestemt ikke FOR tyk. Alt er relevant og informativt, såfremt man interesserer sig for flyvning, kampenheder, flyvevåbnet, afvisningsberedeskab, pilottræning, krige, og hvilke tanker, der går gennem hovedet på eksempelvis MET, når han flyver over et krigshærget Sarajevo.
Man kommer meget tæt på informationerne og som almindelig læser tænker man ind imellem, det er ligegodt pokkers, hvis man må gøre sådanne oplysninger tilgængelige i bogform.
Men det er de altså blevet, og det gør det ikke mindre spændende, når forfatteren fortæller, hvilken type våben, et afvisningsberedskab har med sig flyvende overfor russiske enheder, der er bevæbnet til tænderne.
Vi er også med ved sammenkomster for flyvere, og det er spændende at sidde til højbords ved samme bord som flyvere med 100 timer på bagen og flyvere med 50.000 timer.
Thomas er glimrende til at formidle stoffet, og man mærker den struktur, der er nødvendig for at fylde et jagercockpit ud, for det højt oppe i luften, der SKAL der altså godt nok være orden og struktur på det hele. Ellers ryger man ned.
Vi kommer i bogen rigtig, rigtig langt omkring såvel i smukke billeder som på versefødder, i formationsflyvning og flyveshows og så naturligvis i de tekniske detaljer og også ensomheden i cockpittet og Naval Air Station Miramar, hvor Top Gun er optaget, og som iøvrigt nu kun hedder Air Station Miramar.
Så kan vi vist ikke komme tættere på noget, der rykker.
En meget spændende, detaljerig, underholdende og lærerig bog.