Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fru Magnussen rydder op! PDF Udskriv Email


 Bog, indbundet Fru Magnusson rydder op! af Margareta Magnusson
 
 
Margerata Magnusson
Fru Magnusson rydder op!
144 sider
C  & K Forlag
 
Meget morsomt med en bog der fortæller hvordan vi får orden på tingene i vort hjem, og hvordan vi kan efterlade det hele i god ro og orden og være kommet af med en masse forskellige ejendele fra vore hjem gennem livet, så arvingerne ikke skal stå med det hele.
Der er ting i bogen, man kan lære noget af. F.eks. kommer man til at tænke lidt dybere over, hvilke personlige breve og effektiver, der i hvert fald IKKE skal falde i de forkerte hænder. Hvordan man skal herfra, i en kiste eller i askestøv er da også noget man lige kommer til at tænke over.
Har man virkelig brug for 16 tallerkener i en lejlighed, hvor der kun kan sidde seks om spisebordet.
Forfatteren har ryddet op efter andres død mange gange, skriver hun, og måske er det i virkeligheden derfor, hun har skrevet bogen. For at gøre det let for andre, når andre nu ikke gør det let for hende.
Her kan man med et glimt i øjet godt tillade sig at mene, at hvis arvingerne får et halvt hus eller en halv eller hel million i friværdien, så kan de nok overkomme at bestille en container og blive enige om at få det fordelt, der skal fordeles. Og smide resten ud.
Kan de ikke det, så er det deres problem. Hvorfor bekymre sig om det, når vi nu har bekymret os om dem hele livet. . . .
Man kunne omvendt sige, at det er god budhistisk skik i sin færden på vej gennem livet at lære at sige farvel til det. Og DEN kunne vi godt som læser købe. At man får lejlighed til at stifte bekendtskab med alt det, man har samlet sig gennem livet og seriøst gjort op med, om det er noget, vi vil eje. Lukket af os sluttet ringen. Indstille os på at gå døden i møde.
Vore børn og børnebørn vil med garanti ikke have det tøj, vi har stavret rundt i. Så ud med det, mens vi kan bære det herfra, så der kan blive plads, lys og luft.
Bogen er en sød, lille historie om de ting, forfatteren selv har været optaget af, at vore kæres minder om os skal være positive i stedet for ubehagelige.
Hvis oprydningen efter os efterlader dem kun ubehagelige minder, så ville vi undskyld udtrykket sige fanden tage dem. Så har der vist aldrig været noget at komme efter alligevel.
Bogen vil vi mene er mere oplæg til en snak med de nære eller ægtefællen om, hvad der skal ske af forandringer i hjemmet i de sidste år, man har. OM nogle forandringer overhovedet.