En bog der minder os om hvor heldig, man kan være over at være født under en stjerne og i et miljø med mange penge og en lys fremtid foran sig, mens andre har et helt andet liv, langt fra storhed, glæde og umiddelbar lykke.
En drønspændende bog der maner højt til eftertænksomhed.
I 1956 opsøger Otto Frank, det eneste overlevende medlem af Frank-Familien, Audrey Hepburn, fordi han mener, hun er lige nøjagtig den, der kan spille Anne Frank i en film om tiden i skjul med familien under nazismen.
Audrey Hepburn har selv i et interview udtalt, at de to måtte have lignet hinanden utrolig meget, og at hun ville have kunnet lide Anne.
Omgivelser, miljø, oplevelser af ting, de to piger havde ganske enkelt meget mere tilfælles, end at de var født samme år.
På det allerseneste er det kommet frem, at skuespillerinden næsten døde af sult under 2. verdenskrig - ikke af fattigdom men fordi hun som 11-årig led af gulsot.
Hepburns søn har videre fortalt, at hans mor brød fuldstændigt sammen, hvis hun hørte navnet Anne Frank. De to havde bare så meget tilfælles. Og så døde Anne Frank som 11-årige. Netop.
Bogen er et flot portræt af to forskellige opvækster hos to forskellige piger, der på en eller anden udefinerbar måde havde noget åndeligt tilfælles -; men hvor den ene bare var heldig at blive forgudet MENS hun levede, mens Anne Frank så blev det EFTER hendes død.
Bogen er særdeles velskrevet, forfatteren er god til stemningsbeskrivelser, og - man læser den i ét hug.
Og kommer i tanker om, HVOR uretfærdig verden kan opleves - også lang tid efter og masser af kilometer fra krigens og hungernødens rædsler.