Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fri os fra det onde PDF Udskriv Email


 Bog, hæftet Fri os fra det onde af Sørine Gotfredsen
 
 
Sørine Godtfredsen
Fri os fra det onde
251 sider
Kristeligt Dagblads Forlag
 

 
Sørine er i sit bedste hjørne med den bog her. Guds hjørne. Den gør noget ved os. 
Sørine Godtfredsen vil med sin bog forsøge at finde ud af, hvorfor hun nogle gange selv falder i og vælger det onde frem for det gode, og hvorfor man ved at gå sine egne veje uafladeligt vil komme til det.
Bogen er fortællingen om, at holder man sig ikke tæt til Gud, ja så vil man falde i synd, som det hedder, så vil ondskaben snige sig ind.
Den er hørt før. Sørine har også været inde på det ved flere lejligheder. 
Denne gang bruger hun Martin Luther som referenceramme.
Vi kommer omkring hovmod, skyldighed, kropslighed, autoritet og bl.a. også frihed. Altsammen ting der med tiden vil danne grobund for ondskaben, hvis man forsøge at sig selv eller egenskaberne af egen kraft og ikke tror på Gud som det højeste væsen.
Luther mener, at mennesket ikke er i stand til ved egen kraft af frembringe det gode, hvorfor han da også forlod sin munketilværelse i tilbagetrukket ophøjethed. Han syntes ikke, det gav nogen mening at afsondre sig.
En modig holdning. For er det ikke i aleneheden, man finder sit selskab med Gud. Det kunne i hvert fald efter Luthers mening ikke nytte, at man fraskrev sig muligheden for at være sammen med andre. Han mente, at når nu Gud har skabt os som mangfoldige væsener, er det også hans ønske, at vi skal leve et mangfoldigt liv i hinandens selskab.
Fint og forståeligt beskriver Sørine Godtfredsen Luthers tanker om dette. Og lige så fint og forståeligt fortæller hun med f.eks. henvisninger til Søren Kirkegaard, at det er menneskets stræben efter og arbejde med troen, der vil gøre ens arbejde med sig selv helt -, og at det ganske enkelt ikke nytter noget at ville alt selv. Omend noget som helst.
Vi må have Gud på banen, hvad nytter det hele ellers. Vi får det bare dårligt og kommer på konfrontation med både os selv og andre.
Sørine Godtfredsen er præst, og skal i sagens natur mene noget sådant. Bogen er temmelig akademisk, men Sørine gør alligevel emnet ganske vedkommende og får os til at forstå lidt mere om, hvorfor det onde meget hurtigt kan snige sig ind. Hvorfor djævlen nu og da kommer umotiveret på besøg. Det er ikke så umotiveret endda.