Det er så ægte dansk. Sproget er dansk, litteraturen er på dansk, geografien er dansk, der snakkes dansk, det hele foregår i danske miljøer. Det giver alting en ekstra dimension, som er et plus oveni en djævelsk godt sammenskruet krimi.
Elsebeth har altid haft roden i det danske. Har boet i en lille landsby, omend tæt ved en storby, haft god, dansk kontakt til sit store publikum, og så elsker hun at fortælle på en god dansk måde, så vi alle føler os meget velkomne i universet af hygge og idyl, som vi kan forestille os f.eks. Prismet i Århus og Vesterbro Torv og Hedensted nord for Vejle, har været og stadig er og alligevel kommer i centrum for dramatiske begivenheder. Som kun en Elsebeth Egholm, hidtil i hver fald, har formået at videregive.
Persongalleriet er spændende og troværdigt, lige fra hovedpersonen Rina, der nærmest tilfældigt bliver flugtperson i en drabssag, over Helge Stanek, politiets efterforsker, og til biroller som sekretær Ineke Hansen, og til Robert Hald, Rinas kæreste.
Bogen flyder godt sprogligt og er ikke kunstigt pumpet op af hurtige og smarte dialoger og lidt sidetangentsagtige handlinger som i mange udenlandske krimier, hvor det kan føles helt overflødigt med de mange plots og delplots.
Sjovt at Elsebeth Egholm har gjort sin hovedfigur Rina til læge, endda en praktiserende læge, når denne trods alt har en meget belastet barndom og et ganske anstrengt forhold til sin mor og et ikke-eksisterende forhold til sin far. Her ligger en dyb, psykologisk sandhed i, at man godt kan blive til lidt mere, end omgivelser forventer og miljø fordrer. Noget at tænke over. Noget man kan tage med sig i hverdagen, når man møder mennesker af en vis uddannelse. Har de mon haft det svært på en eller anden måde . . . hmm......Og har de hemmeligheder om natten, hvad man jo må sige, at Elsebeth Egholms læge har. Hun klatrer f.eks. på høje bygninger.
En flot krimi. Der kommer mere om Rina, har vi hørt. Den må vi læse. Den bliver som denne ej heller kedelig.