Vejen til hestens hjerte - og dit eget |
![]() |
![]() |
![]() |
Marianne Florman & Mathilde Denning Vejen til hestens hjerte - og dit eget En varm bog. En skøn bog. En henrivende bog. Yndig er vel også et ord, vi kan tage i brug. Også fordi tekst og billeder går i et med hinanden og supplerer hinanden fantastisk, så man næsten ikke kan undgå at smelte om hjertet. Hvis man bare er det mindste dyreelsker. Og naturligvis holder af heste. Så bliver vi præsenteret for styrken i hesten og samtidig den uendelige blidhed. Hesten taler til begge disse sider i mennesket, og det gør bogen også. Det har forfatterne virkelig formået at få frem til os. Bravo. Man kan endda få noget ud af bogen uden at være hesteelsker. Man kan på en vis måde sige, at Florman og Denning laver en bog til gavn og glæde for alle vi, der gerne vil lidt mere med sine relationer til andre, såvel kolleger, børn, familie, partner og venner. Dybest set handler bogen om ligeværdighed, respekt og den glæde, man kan opnå ved at give og modtage, såvel lærdom som intimitet. Vær i det, du er i. Lad være at underspille og overspille; det lugter hestene - og folk - lynhurtigt. Vær oprigtig. Tag lederskabet. Tag ansvar. Så skal det nok gå. * Han behøver ikke at elske mig, men han har brug for, at jeg får helet mine ridser og skrammer, så jeg kan elske mig selv, når vi er sammen. * Alt hvad jeg ikke bryder mig om ved mig selv, kan han få op i mig på et splitsekund. Så han er en sand læremester. * Tinna besidder en storhed, altid givende og kærlighed mod dem, der vil modtage hende (kursiv foretaget af red.) * Det er meningsfuldt og ofte klogt at lytte til sin hest. * Hesten er vores spejl * Jeg må være troværdig og autentisk. Og en masse, masse andre kloge ord og varme beskrivelser af samvær og ikke mindst afsked og sorg, når en hest og læremester har forladt jorden for at rejse over regnbuen mod det hinsides. Giv bogen til en du elsker. Som ikke nødvendigvis holder af heste. Og sig at vedkommende skal bruge den som guide i livet til at omgås andre. Hvis det lykkes at komme igennem bogen ved at læse mellem linjerne, at det her bestemt ikke kun handler om heste. Så har du opnået rigtig meget. Og givet det at indlemme andre individer end de sædvanlige i din fold. Det er lykkedes forfatterne at nå ud over det flotte omslag med deres ord og historier. De kan nu nås for dem, der vil tage imod. Det burde være mange. |
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen
- Mod, sved og tårer