Lene Borring Dragsdahl
. . . Og tiden går
180 sider
Books on Demand

Lene Borring Dragsdahl viser glimtvis andre sider frem af sine talenter, som hun skulle pleje endnu mere. Der er vidunderlig poesi i efterfølgeren til Hvorfor bange for det ukendte, som du kan læse en anmeldelse af her.

Denne gang fortæller forfatteren af karsken bælg om frustrationerne ved at være forfatter, fortæller om sine egne samfundsmæssige holdninger til alt mellem himmel og jord, småfilosofiske betragtninger om, hvorfor vi ikke kan elske hverdandre, og om hvordan i alverden det kan falde amerikanerne ind at vælge Trump som præsident.

Hertil kommer en meget personlig beretning om sit møde med Lesbos og det græske; den græske natur, den græske kultur, det græske temperament. Dejlig læsning. Vi er nærmest med i Grækenland og lærer mentaliteten godt at kende.

Hver for sig fungerer tingene da også fint.

Bogen kan nærmest indholdsmæssigt opdeles i tre ting. Romanen og dens figurer i Grækenland, og det er altså noget, der rykker. Her forsøger forfatteren for alvor at leve sig ind i romanbegrebernes verden og give læseren en oplevelse af at være på en rejse.

Afsnit to er der desværre for lidt af; digtene, versefødderne. DET er små mesterværker. Hør bare: 

STILLE
så kan jeg høre mit hjerte banke
STILLE
så kan jeg høre min egen tanke
stille
så kan jeg måske høre dit hjerte banke 
stille, stille, så kan jeg høre også din tanke.

Plejer og forædler Lene den del af hendes kunnen, så er der lagt op til store glæder og saligheder for læseren.

Tredie del er sådan lidt kursiv blanding af holdninger, skælden-ud, hvad søren er det hele for noget og øv øv øv. Menneskeligt, jordnært og genkendeligt.

Om det er bevidst, er ikke til at vide. Men tjener det til et formål for læseren, så kunne det være, at man kan genkende sig selv og hele tiden midt i andre gøremål får flashbacks til tiden, der var, og det virvar af tanker, der ofte drøner rundt uden stop og trang til at stoppe i hovedet på en, så man hverken kan sove eller koncentrere sig om andre gøremål.
Vi synes, den del bliver beskrevet rigtigt godt. Bevidst eller ubevidst. Vi har alle en tendens til at lave overspringshandlinger og frivilligt eller påtvungent fylder alt for ofte hovedet med forskellige tanker og behov, selv om det er et helt andet sted, vi hører til i nuet.
Dette nu er Lene rigtig godt til at blotlægge. At nuet hele tiden bliver forstyrret. Og erstattet med et andet nu, som presser sig på. Det kan være irriterende nok, men det er altså sådan virkeligheden er.

Der er noget kalejdoskopisk lækkert ved Lenes nye bog. Den er lille og overkommelig og alligevel så får man meget forærende om, hvordan det kan være temmelig anstrengende at leve og holde hovedet klart. Og fokusere i en fortælling i og om livet, uanset hvem man er, og hvor man er.

Man bliver hele tiden forstyrret af tanker og energier og påvirkninger, og hvor kan det være træls.

Men det er altså sådan det er.

Det har vi godt af at få legaliseret.

Og det bliver det i Lenes nye bog.