JFK100 |
![]() |
![]() |
![]() |
Anders Agner Pedersen JFJ100 460 sider Turbine Gentagelser i en bog er lidt irriterende. Også selv om bogen er skrevet af diverse forfattere. I såvel Poul Erik Skammelsens indlæg som Mogens Berndts får vi anekdoten om, at Eisenhower på et spørgsmål om Nixons bedrifter svarede, at fik han en uge, så kunne det være, han kom i tanker om noget. Det skæmmer læsningen en smuie, at en af disse to gentagelser ikke er redigeret væk. Når det er sagt, så er der her tale om en stor, stor bog om Kennedy. Dejligt befriet for kilder, som den slags biografier ofte er spækket med i et misforstået forsøg fra forfatterens side for at friholde sig for at have meninger eller lave fejl. Men den her bog, det er klasse. Skrevet af en lang række bidragyndere, fagfolk med hver deres viden, holdning og mening om den myteomspundre præsident. Redigeret og med kløgtig og kærlig hånd sammensat af Anders Agner Pedersen. Ikke alene er det et dygtigt håndværk. Her er også tale om en nødvendig bog, som man nu siger. Nødvendig fordi den nøgternt og redeligt fra mange forskellige synsvinkler for eftertiden fortæller, hvorfor J.F. Kennedy blev den store stjerne, han blev. Stjerne kalder vi ham her, for der er som altid delte meninger om, hvor stor en præsident, han var. Hvilken diskussion bogen her da også lægger op til ved at fortælle, at myten er langt større, end de reelle bedrifter - startende allerede ved hans valgsejr, der var den mindst tænkelige i amerikansk historie. Til gengæld kommer vi rigtig tæt på, hvad det så var, der skabte denne myte, og hvorfor en koldkrigstid og en tidlig politisk løbebane kombineret med et godt udseende kunne gøre en mand til en myte. Interessant er det, at geografien er opdelt i for- og imod. Naturligt nok kan man sige. Nordøst-staterne er meget for Kennedy, som man her mener har foretaget sig enestående bedrifter. Mens man andre steder mener, han ikke nåede Reagen til sokkeholderne. Mens forfatteren her til bogen afrunder det hele med, at Kennedy kunne noget, som andre politikere ofte sukker efter. Han kunne engagere og begejstre, inspirere og få dem til at tro på det budskab, han leverede. Med andre ord: Han var en god sælger. Bogen her kommer rigtig, rigtig godt og grundigt rundt omkring Kennedy og dennes inderkreds. Der bliver øst op af viden som næppe nogensinde før. Og med en ydmyghed og respekt over for læseren lykkes det at få os med i en grad, at det virkelig går op for os i hvor høj grad, Kennedy blev symbolet på den frihed, økonomisk, mentalt og menneskeligt, som man stadig sukkede efter årtier efter afslutningen af 2. verdenskrig. |
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen